Fuldtid · HDSEK, Munderingsdepot Hjørring, Auktionsplads Ulvkjær

Materielforvalter til Lagerstyring ved Forsvarets Munderingshoveddepot i hjørring

Virksomhed
HDSEK, Munderingsdepot Hjørring, Auktionsplads Ulvkjær
Lokation
Hjørring
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Har du interesse i at indgå i et effektivt team, som dagligt yder støtte til Forsvarets Munderingshoveddepot? Er du forandringsparat og kan du se muligheder i den automatiseringsrejse vi er på? -Så er det nu, du har muligheden for at søge stillingen som materielforvalter hos os. Om os Munderingshoveddepotet i Hjørring er en del af Depotafdelingen under Forsvarsministeriets Forsyningstjeneste.

Vi har ansvaret for at koordinere, varemodtage, lagerføre og klargøre materiel. Derudover har vi til opgave at optimere oplægning af materialer samt at modtage og oplægge nye. Vi har en uformel tone, men samtidig sætter vi fagligheden højt, og yder en god og stabil service for vores kunder.

Om stillingen Du indgår i et mindre team af specialiserede kolleger, hvis hovedopgave er at yde støtte til sektionen i form af kvalitetskontrol af materiel. Disse opgaver spænder vidt med alt fra støtte til sektionens medarbejdere og samarbejdspartnere samt kontakt til kunder og leverandører. Hverdagen kendetegnes ved mange forskelligartede opgaver blandet med rutineopgaver.

Du løser dagligt opgaver af driftsmæssig og logistisk karakter, og har den dertilhørende sagsbehandling. Opgaverne kan blandt andet indeholde: Indgangskontrol af leverancer fra eksterne leverandører, herunder kontrol af leverancekvalitet og dertilhørende sagsbehandling med kontakt til relevante samarbejdspartnere Kvalitetskontrol af materiel således at det tilsikres, at materiel håndteres og lever op til gældende materielinstruktioner, procedurer, bestemmelser mv. Sagsbehandling i forbindelse med oprettelse af reklamationer Deltagelse i forskellige mødefora med henblik på at løfte kvalitetsstandarden fra leverandører til Forsvaret Om dig Du har en erhvervsfaglig uddannelse som lager- og logistikoperatør eller anden relevant erhvervsuddannelse.

Vi ser gerne, at du har gennemført minimum 1 obligatorisk fag og 1 valgfag fra akademiuddannelse med fokus på ledelse eller andet relevant på tilsvarende niveau. Såfremt du ikke har dette, skal du være klar på at tage disse fag på akademiniveau, da vi altid sørger for, at vore medarbejder er veluddannede til de opgaver, vi stiller dem. Det er en fordel hvis du ligeledes er erfaren bruger af SAP R/3, gerne SAP VM – IM – QM og PM samt Office pakken og har solidt kendskab til almindelige arbejdsprocesser i en logistisk virksomhed.

Du er en vellidt samarbejdspartner, der tænker helhedsorienteret. Det er vigtigt, at du er handlekraftig og formår at omsætte dine handlinger til resultater. Da vi til tider kan have travlt, er det ligeledes essentielt, at du kan bevare overblikket i pressede situationer.

Du er vant til at arbejde selvstændigt med planlægning og styring af dine opgaver. Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat). Afhængigt af dine kvalifikationer vil der være mulighed for at forhandle tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Arbejdsstedet er i Hjørring. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.

Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. KONTAKT OG ANSØGNING Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Patricia Mc Nally på telefon 5168 0141.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848. Ansøgningsfristen er den 10. september 2026 og samtaler afholdes umiddelbart derefter. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.

Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. OM FORSVARETS FORSYNINGSTJENESTE Forsvarets Forsyningstjeneste blev 1. januar 2026 en del af Operativ Støttekommando, som er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og setup i takt med Forsvarets udvikling.

Operativ Støttekommando består, udover staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sanitetskommando, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organisation.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.