Fuldtid · DANSK RØDE KORS ASYLAFDELING (ADM)

Lønmedarbejder til Røde Kors Asyl

Virksomhed
DANSK RØDE KORS ASYLAFDELING (ADM)
Lokation
Birkerød
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Vil du blive en del af et stærk lønteam, som løfter alle opgaver inden for lønadministration? Har du mod på at tage ejerskab for egne opgaver og bidrage til en stabil drift gennem systematisk, korrekt og effektiv lønadministration - med fokus på at styrke og udvikle den samlede lønopgave i et tæt samarbejde med økonomifaglige kollegaer? Så er det måske dig vi mangler i Røde Kors asylafdelings lønteam.

Du bliver en del af Økonomienheden i Røde Kors asylafdeling, som understøtter organisationen med økonomistyring, regnskab, budget og lønadministration. Vi er et fagligt stærkt team med fokus på både samarbejde og selvstændigt ansvar. Røde Kors har mere end 40 års erfaring som asyloperatør i Danmark og løser opgaver for Udlændingestyrelsen på tværs af asylområdet.

Lønområdet er i løbende udvikling med fokus på at styrke kvalitet, effektivitet og sammenhæng i opgaveløsningen – altid med trivsel og arbejdsglæde i centrum. Som vores kommende kollega vil du have muligheden for at præge den videre udvikling af lønområdet, teamet og din egen funktion ved at bidrage aktivt med dine kompetencer og erfaringer. Opgaver Opgaveporteføljen spænder bred og omfatter alt inden for lønadministration i staten.

Her er konkrete eksempler på opgaver: Beregning af løn, lønindtastning, kontrol af lønindberetninger, håndtering af fratrædelser i lønsystemet HR-Løn Administrering af tidsregistreringssystemet ProMark og kontrol af vagtplanlægning Kendskab til og administrering af Statens ferie-, barsels- og arbejdstidsregler Refusionsansøgninger fra A til Z Besvarelse af henvendelser fra ledere og medarbejdere vedr. løn, pension, ferieregler, barselsregler, arbejdstidsregler m.fl. Røde Kors asylafdeling er omfattet af statslige regler, og vi bruger lønsystemerne HR-Løn og SLS. Det vil derfor være en fordel med erfaring fra det statslige område og praktisk erfaring med disse systemer.

Det vil også være en fordel, at du har kendskab til overenskomster på det statslige område og en god forståelse af deres betydning for lønopgaven i praksis. Arbejde med tidsregistreringssystemet ProMark indgår som en væsentlig del af lønopgaven. Har du ikke erfaring med systemet, sørger vi naturligvis for grundig oplæring.

Lidt om dig Du har en kontorfaglig eller anden relevant baggrund samt erfaring med lønopgaver. Du er nysgerrig, lærenem og motiveret for at udvikle dine kompetencer. Vi søger en kollega, der trives i et dynamisk og omskifteligt miljø, arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og bevarer overblikket på tværs af opgaver.

Du tager ansvar for dine opgaver, tilpasser dig skiftende behov, er mødestabil, og du kan prioritere og håndtere deadlines professionelt. Du arbejder selvstændigt, men værdsætter også samarbejde og sparring i teamet. Samtidig motiveres du af at levere god service til ledere og medarbejdere.

Du har stærke kommunikative evner i både skrift og tale samt gode digitale kompetencer, og du har let ved at sætte dig ind i nye IT-systemer. Vi tilbyder Hos os får du et meningsfuldt job i verdens største humanitære organisation, hvor medmenneskelighed og nærvær er centrale værdier. Du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab og får gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Arbejdspladsen ligger midt i Modtagecenter Sandholm, hvor du gennem støtte til medarbejderne medvirker til asylafdelingens kerneopgave - at skabe en tryg og værdig hverdag for asylansøgere. Læs mere Røde Kors asylafdeling her. Det praktiske Du bliver ansat efter gældende HK-overenskomst i staten.

Arbejdstid: 30-37 timer ugentligt med fleksible arbejdstider Tiltrædelse: Hurtigst muligt Arbejdssted: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød Attester: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte leder af Økonomi Morten Kamstrup på moka@redcross.dk eller tlf. 2211 0756. Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”.

Ved eventuelle tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk Søg hurtigst muligt og senest 8. april 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 21. og 22. april 2026. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.

Send din ansøgning allerede i dag - vi ser frem til at læse den!

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.