Fuldtid · Veterancentret ved Ringsted Kaserne

Leder for Veterancentrets Familieenhed

Virksomhed
Veterancentret ved Ringsted Kaserne
Lokation
Ringsted
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Vil du stå i spidsen for Veterancentrets indsats for veteraners børn og familier? Har du erfaring fra børne- og familieområdet og motiveres du af at skabe fælles retning for en fagligt stærk medarbejdergruppe med tjenestesteder over hele landet? Så er du måske vores nye leder af Familieenheden.

Om os Familieenheden er en del af Rådgivnings- og Rehabiliteringsafdelingen i Veterancentret, som arbejder med rådgivning, støtte og rehabilitering til veteraner og deres familier. Enheden består af 17 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde på tjenestesteder rundt om i landet. Vi tilbyder behandling, rådgivning og vejledning til veteraners børn, partnere og familier med et helhedsorienteret blik på familiens situation.

Familieenheden er vokset betydeligt de seneste år og har udviklet en række nye tilbud og indsatser. Vores faglige fundament tager afsæt i systemisk og narrativ tænkning. De kommende år skal vi især forankre fundamentet og indsatserne i den daglige praksis og udvikle området, når nye behov opstår.

Om stillingen Som leder af Familieenheden får du personale- og ledelsesansvar for 17 medarbejdere med tjenestesteder forskellige steder i landet. Distanceledelse er derfor et grundvilkår i stillingen. Du skal kunne skabe fælles retning og sammenhæng på tværs af geografien og samtidig være en synlig og nærværende leder – både på afstand og gennem fysisk tilstedeværelse på tjenestestederne.

En væsentlig opgave bliver at videreføre og forankre Familieenhedens faglige fundament og sikre, at den fælles faglige tilgang omsættes i den daglige praksis. Samtidig skal du kunne udvikle området i takt med nye behov og opgaver. En anden væsentlig opgave bliver at kunne omsætte Familieenhedens faglige viden til brug i den politiske og administrative beslutningsproces.

Du vil blandt andet bidrage til svar på spørgsmål fra Folketinget og til evalueringer, der kan indgå i grundlaget for nye eller justerede politiske initiativer på veteranområdet. Du bliver en vigtig stemme for børne- og familieperspektivet i Veterancentret og skal bidrage aktivt til den samlede veteranindsats og det tværfaglige samarbejde. Du indgår i Rådgivnings- og Rehabiliteringsafdelingens ledergruppe.

Herudover indgår du i et tværgående ledelseskollektiv med fem andre sektionsledere, som ligesom dig har medarbejdere siddende rundt om i landet. Hver leder har et overordnet koordinerende ansvar for et af de lokale Veterancentre. Du skal forvente at deltage i et lokalt møde én gang om måneden.

Du skal desuden opbygge og vedligeholde et tæt samarbejde med relevante myndigheder, kommuner, Forsvaret, frivillige organisationer og øvrige samarbejdspartnere. Om dig Du er en erfaren leder, der motiveres af at skabe retning og sammenhæng i en medarbejdergruppe med høj faglighed og stort engagement. Vi forestiller os, at du: har ledelseserfaring og trives med at lede medarbejdere, der arbejder selvstændigt og geografisk spredt har solid erfaring fra børne- og familieområdet og kan fastholde et helhedsorienteret børne- og familieperspektiv kan skabe sammenhæng mellem forskellige fagligheder og opbygge tillidsfulde samarbejder internt og eksternt kan skabe tydelige rammer, prioritere og træffe beslutninger med inddragelse af medarbejdernes viden og kompetencer kan navigere i en politisk ledet organisation og omsætte strategiske og organisatoriske beslutninger til tydelige rammer og prioriteringer kommunikerer klart, skaber overblik og følger op er nysgerrig på det, der allerede er bygget op, og kan videreudvikle Familieenheden med respekt for det faglige fundament.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til systemisk og narrativ tænkning og til kommunal praksis på børne- og familieområdet. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, eksempelvis som socialrådgiver, psykolog, pædagog eller med en anden relevant professionsuddannelse eller akademisk uddannelse. Ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst eller individuel kontrakt.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, og den er til besættelse den 1. november 2026.

Arbejdsstedet er i Ringsted. Medarbejderne i Familieenheden arbejder fra tjenestesteder flere steder i landet, og fysisk tilstedeværelse på de lokale tjenestesteder er en del af ledelsesopgaven. Du skal derfor forvente mindst 40 rejsedage om året inden for landets grænser.

Vi ser gerne, at du har B-kørekort. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chef for Rådgivnings- og Rehabiliteringsafdelingen Jimmi Lund Andreasen på telefon 3266 5367. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er 2. september 2026. Der gennemføres to samtalerunder. Første samtale bliver tirsdag den 15. september 2026 og anden samtale bliver fredag den 25. september 2026.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.

Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Veterancentret Veterancentret er forankret i Forsvarsministeriets Personalestyrelse og står for en systematisk indsats rettet mod alle veteraner og pårørende før, under og efter udsendelse. Ud over de forebyggende indsatser har alle veteraner og pårørende adgang til tværfaglig støtte fra socialrådgivere, beskæftigelsesrådgivere, opsøgende rådgivere, familieenheden og psykologer, hvis behovet er relateret til udsendelse.

Vi samarbejder med myndigheder, virksomheder og frivillige foreninger, der er i kontakt med vores veteraner. Opgaverne omfatter bl.a. forskning og formidling af viden om veteraner og deres forhold, socialområdet, familieområdet, rehabiliteringsområdet, det militærpsykologiske område, klinisk behandling og koordination af veteranområdets initiativer. Du kan læse mere om Veterancentrets arbejde på vores hjemmeside, veterancentret.dk.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.