Fuldtid · Odense Universitets Hospital
Ledelseskonsulent med projektansvar til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Jobbeskrivelse
Vil du være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen? Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D står midt i en periode med markante forandringer. Vi flytter til Nyt OUH, etablerer nye funktioner i Nyborg og skal bidrage til reetableringen af Svendborg Sygehus i nye rammer.
Samtidig påvirker sundhedsreformen, nye økonomimodeller, digitalisering, kunstig intelligens og robotteknologi vores måde at organisere og levere sundhedsvæsen på. Vi søger derfor en ledelseskonsulent med projektansvar, der har lyst til at indgå i en moderne og professionel stab og bidrage til både strategisk udvikling og solid driftsunderstøttelse. Om stillingen Stillingen er centralt placeret i vores kliniske afdeling med direkte reference til afdelingsledelsen.
Som ledelseskonsulent får du en central rolle i understøttelsen af afdelingsledelsen og afdelingens funktionsledere. Du vil arbejde tæt sammen med stabens øvrige medarbejdere, der fremadrettet vil bestå af en afdelingsledelsessekretær, en økonomimedarbejder, en vagtplanlægger og en forløbsplanlægger. Du vil få et betydeligt ansvar for større forandrings- og udviklingsopgaver, særligt i forbindelse med afdelingens flytte- og byggeprocesser.
Dine primære arbejdsopgaver Projektledelse og tovholderrolle på flytningerne til Nyborg Sygehus og til Nyt OUH. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med decentral arbejdsgruppe, herunder funktionsledergruppen og den centrale FlytteForberedelses-organisation. Opgaverne er fx Drive proces for fordeling af lokaler på de nye matrikler Udvikle afdelingens koncept for allokering af administrative arbejdspladser Udvikle flytte- og forberedelsesværktøjer målrettet flytning til Nyborg Sygehus og Specialsygehus Svendborg i lighed med stabsfunktioner målrettet flytning til det nye OUH Undervejs sikre inddragelse af relevante interessenter, afholde workshops og udvikle alternative scenarier med beskrivelse af afledte konsekvenser for drift, forskning, personale mm Bistå afdelingsledelsen med diverse sagsfremstillinger til direktion Planlægge og bidrage til temadage og særlige udviklingsindsatser i afdelingen Udarbejde beslutningsoplæg og præsentationer til ledelsesbrug Projektleder for afdelingens årlige budgetproces Medvirke til udvikling af proaktive arbejdsredskaber til brug i den løbende budgetopfølgning Vi søger dig, der Har en relevant lang videregående uddannelse (AC-baggrund), fx folkesundhedsvidenskab, statskundskab, økonomi eller lignende Har erfaring med facilitering af workshops, udviklingsforløb og organisationsforandringer Gerne erfaring fra hospitalsvæsenet, gerne med ledelsesunderstøttelse Arbejder selvstændigt og struktureret og har stærke samarbejdsevner Har analytisk sans og en proaktiv tilgang Har erfaring med budget og økonomistyring – eller motivation for at lære det Er diskret, loyal og har god situationsfornemmelse Møder andre med engagement, imødekommenhed og positiv energi Kan skabe følgeskab og har robusthed til at stå fast i komplekse og udfordrende processer Gerne tager del i det samlede opgavesæt på staben Vi tilbyder En spændende og kompleks stilling i et ambitiøst og udviklingsorienteret miljø Alsidige opgaver tæt på beslutningsprocesser og ledelse Et dedikeret og serviceminded team med høj faglighed og godt kollegialt sammenhold Mulighed for at præge og udvikle organisatoriske processer og patientforløb En arbejdsplads med professionel kultur og plads til humor Stor selvstændighed i opgavevaretagelsen og stor fleksibilitet i forhold til, hvordan du tilrettelægger dit arbejde Ansættelsesbrøk: 37 timer ugentligt Ansættelsesdato: 1. april 2026 Samtaler: Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 16. februar 2026.
Om Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afdeling D er en højt specialiseret gynækologisk-obstetrisk afdeling med en klar ambition om at være blandt Danmarks førende og Europas bedste inden for diagnostik, behandling, pleje og forskning. Vi har et stærkt fokus på patienten og de pårørende, høj faglig kvalitet, forskning, uddannelse og effektiv drift. Afdelingen arbejder målrettet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere og prioriterer trivsel og arbejdsmiljø højt.
Afdelingen har ca. 565 engagerede medarbejdere og varetager omsorg for gravide og fødende samt behandling inden for hele det gynækologisk-obstetriske speciale. Vi arbejder tværfagligt og teambaseret og udvikler os kontinuerligt.
Årligt har vi ca. 4.600 fødsler, over 100.000 ambulante besøg og ca. 7.500 operationer.
Afdelingen har aktiviteter på flere matrikler i Odense, Svendborg og Ærø og rummer bl.a. Region Syddanmarks Fertilitetsklinik og Center for Voldtægtsofre. Kontakt Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Chefjordemoder Trine Viskum Karlsen: 31 33 39 38 Cheflæge Annemette Wildfang Lykkebo: 21 15 34 04 Chefsygeplejerske Pia Dybdal: 40 43 33 66 Løn – og ansættelsesforhold: Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst med AC.
Region Syddanmark anvender prøvetid. Stillingen kræver en tilfredsstillende børneattest.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


