Fuldtid · Brønderslev Kommune
Lærer til 1. årgang Dronninglund Skole søges til fast stilling.
Jobbeskrivelse
Dronninglund Skole søger fra den 1. august 2026 en fagligt reflekterende og ambitiøs til 1. årgang og verdens vigtigste opgave med at give alle elever på årgangen en god start til den store overgang til 1. klasse. Du bliver samtidig en del af et erfaren team. Vi vægter følgende kvalifikationer og fag:Linjefag /kompetence i fagene: musik, matematik, natur/teknik evt. danskAt du er stærk i din relationskompetence i forhold til eleverne, da dette har stor betydning for det fundament for trivsel og læring vi skal give eleverne. En anerkendende tilgang til eleverne og fokus på læringsfællesskabetEn tydelig og tålmodig lærer med fokus på elevernes styrker og muligheder, både de faglige, sociale og personligeEr nysgerrig og reflekterende på egen og andres praksis Ser teamarbejde som et professionelt læringsfællesskabDronninglund SkoleDronninglund Skole er en almenskole fra 0. – 9. årg. med juniormesterlære klasser på 8. og 9. årgang, et af kommunens to 10. klassecentre, en almen SFO samt huser vi et af kommunens specialtilbud. Der er i dette skoleår godt 630 elever.
Brønderslev kommune har to skoledistrikter hvoraf Dronninglund ligger i Distrikt Øst med tre andre skoler. Som arbejdsplads arbejder med vi-kultur og god etisk adfærd med begreberne respekt, ansvarlighed, retfærdighed, omsorg og ærlighed. Vi-kulturen er vigtig for os fordi vi som professionelle løfter i flok og skal lykkedes med kerneopgaven og ofte med en kompleksitet som kræver et trygt rum for teamsamarbejde. Næste skoleår introduceres den kommunale indskolingsmodel. Det betyder et fagligt løft i dansk og matematik, hvor alle lektioner har samundervisning af to kendte voksne.
Vi udbreder modellen til resten af skolen, da alle eleverne profiterer af den ekstra fagperson og bedre betingelser for et sundt og varieret læringsfællesskab. Vi styrker ligeledes de enkelte årgange ved at alle lærere har deres lektioner på årgangen, med få afvigelser for enkelte faglærere. Vi har en stærk samarbejdskultur med et kompetent PLC og vejledere som understøtter den enkelte og teamet med at lykkes med alle elever. Du kan forvente at din nærmeste leder er optaget af tillid, nærvær og samarbejde i forhold til at støtte dig i din opgave. Som bonus får du et godt personalesammenhold med en meget engageret personaleforening. Stillingen er en fast stilling og på fuld tid. Du kan læse lidt mere om skolen på vores hjemmeside www.dronninglund-skole.aula.dk For yderligere oplysninger eller besøg på skolen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann-Kirstine Helwig Pedersen 25563744, pede@99454545.dk Ansøgningsfrist til stillingen er tirsdag den 26. maj 2026 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes 3. juni fra 12.30Ligeledes kan det oplyses, at der indhentes børneattest. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt evt. udtalelser fra tidligere relevante arbejdspladser skal sendes gennem Emply.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


