Fuldtid · Odense Universitets Hospital

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense (barselsvikariat)

Virksomhed
Odense Universitets Hospital
Lokation
Odense C
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Kan du lide at være med til at præge din egen arbejdsdag? Har du det sorte bælte i koordinering og overblik? Har du lyst til nye udfordringer og kunne du tænke dig, at være en del af vores engagerede sekretærgruppe i Ortopædkirurgisk Afdeling, Odense – så er du helt sikkert den nye kollega, vi lige står og mangler.

En af vores kolleger i hånd-teamet skal på barsel og vi søger derfor en lægesekretærkollega, som har lyst og evner til at arbejde med en bred vifte af lægesekretæropgaver. Synes du også – ligesom vi gør – at det giver mening at sekretæren følger patienten gennem hele forløbet fra nyhenvist til færdigopereret, så er vi den rigtige afdeling for dig. Vi er en stor, dynamisk, fagligt stærk sekretærgruppe fordelt på to matrikler Odense/Svendborg.

Samlet er der ansat 43 sekretærer, hvor de 10 arbejder sammen i et team i Svendborg. Vores hverdag er ofte med fuld fart på, så vores gode samarbejde og tætte netværk i faggruppen er guld værd. Vi har det rigtig godt sammen og støtter og hjælper hinanden i hverdagen.

Vi bestræber os på løbende at optimere vores arbejdsgange, så vi hele tiden arbejder smartere og så vi løser opgaverne på tværs af sektorer og matrikler. Stillingen er et barselsvikariat på 32-37 timer om ugen, alt efter hvad der passer dig bedst. Tiltrædelse er 01.08.26 eller efter aftale.

Vikariatet løber frem til barselsorloven ophører (begivenhedsbestemt ansættelse). Dine opgaver vil være Administrative opgaver for lægegruppen Booking og koordinering af ambulante tider i sektoren Åbne/lukke ambulatorier ud fra vagtplaner Opfølgning på ambulatorier og operationer (vores læger bruger TGK) Koordinering af patientforløb Telefonisk patientkontakt Klargøring af ambulatorier samt bestilling af diverse undersøgelser Hele sekretærgruppen deltager i oplæring af SAK-studerende Indgå i registreringsopgaven koordineret af de registreringsansvarlige sekretærer i afdelingen Afløsning i receptionen I Afdeling O sker der hele tiden nye ting, som sekretærerne ofte er en del af, du vil derfor have mulighed for at byde ind på forskellige roller og nye arbejdsopgaver løbende. Formelle krav til dig Uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator SAK(ufravigeligt krav) Godt kendskab til patientrelaterede opgaver og flair for IT Fleksibel, engageret og i stand til at samarbejde tværfagligt Kvalitetsbevidst i opgaveløsningen Bidrager til et godt socialt arbejdsmiljø Mødestabil, med et godt humør og en positiv tilgang til det at have travlt Vi kan tilbyde Grundig oplæring i alle de forskellige funktioner og arbejdsopgaver Tæt og godt tværfagligt samarbejde (læger, plejegruppe og sekretærer) Godt samarbejdende personale på tværs af vores matrikler Sociale arrangementer i løbet af året Søde og sjove kolleger Lidt om Ortopædkirurgisk Afdeling Ortopædkirurgisk Afdeling varetager diagnostik, behandling og efterkontrol af patienter med sygdomme, der kræver kirurgi på både højtspecialiseret, regions- og hovedfunktionsniveau.

Afdelingen er delt op i otte specialer. Der udføres operationer på to matrikler: Svendborg og Odense. Der er sengeafsnit og ambulatorieaktivitet i både Odense og Svendborg.

Vil du vide mere om stillingen Er du meget velkomme til at kontakte sekretariatsleder Charlotte Gram tlf 6541 2291 eller sekretariatsleder Maria Sølvberg, tlf. 2961 6446. Du må også meget gerne komme forbi og se afdelingen.

Løn- og ansættelsesforhold I henhold til overenskomst mellem Regionernes lønnings- og takstnævn. Til din ansøgning bedes vedhæftet CV Dokumentation for lægesekretæruddannelsen samt evt. andre uddannelser Relevante udtalelser fra tidligere ansættelser eller oplysning om, hvorfra referencer kan indhentes Ansøgningsfristen er den 27.05.26. Samtaler forventes afholdt i uge 24 eller 25.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.