Fuldtid · Odense Universitets Hospital
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til fast stilling – Øjenafdeling E
Jobbeskrivelse
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til fast stilling – Øjenafdeling E Vi søger en dygtig operationskoordinator – skal du være vores nye kollega? Har du det sorte bælte i koordinering og overblik, og trives du i en hverdag med fart over feltet, så har vi en fast stilling til dig per 1. juli 2026 eller hurtigst muligt. Stillingen er på 37 timer om ugen.
Arbejdstiden fordeles i tidsrummet 07.30-15.00 Som operationskoordinator vil du være omdrejningspunktet på vores operationsgang, hvor vi dagligt har ca. 30-35 operationer fordelt på 5 operationsstuer. Du vil være en uundværlig samarbejdspartner for oversygeplejersken, afdelingens læger, sygeplejersker og øvrige sekretærer, hvor du er med til at sikre et optimalt patientflow samt optimal udnyttelse af operationsgangens ressourcer.
Dine primære opgaver vil være Booking og koordinering af operationer Behandling af henvisninger til operation Telefonisk patientkontakt Afløsning i reception TGK-undervisning af nye læger Både implementeringen af den nye bookingkalender samt flytningen til Nyt OUH gør, at vi allerede nu arbejder med at forbedre vores eksisterende arbejdsgange, hvorfor det vil være en fordel, hvis du er bookingkonfiguratør. Vi forventer at du Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator SAK (ufravigeligt krav) Er engageret og har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde Har overblik og er kvalitetsbevidst i opgaveløsningen Kan arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst Er mødestabil med et godt humør og har en positiv tilgang til forstyrrelser i løbet af arbejdsdagen Vi kan tilbyde Grundig oplæring i alle funktioner og arbejdsopgaver Et godt og tæt tværfagligt samarbejde Et spændende og selvstændigt job Et åbent og positivt arbejdsmiljø, hvor vi har det godt med hinanden og løfter i flok Sociale arrangementer i løbet af året 13 dygtige, erfarne og søde sekretærkolleger Lidt om Øjenafdelingen Øjenafdelingen er en spændende afdeling i konstant udvikling. På sekretærsiden er vi opdelt i teams, hvor vi varetager forskellige specialer.
Vi har desuden også opgaver, som går på tværs i sekretærgruppen og vi er derfor rigtig gode til at hjælpe hinanden på tværs af vores teams. Vi arbejder løbende på at optimere vores arbejdsgange og dermed optimere vores patientforløb. Vi er en universitetsafdeling, der behandler patienter fra hele Region Syddanmark og de øvrige regioner.
Vi har 3 ambulatorier, 1 dagkirurgisk afsnit og 1 operationsgang. Vi er ca. 120 ansatte i afdelingen fordelt på læger, sygeplejersker, en fotograf, en ortoptist, optikere og sekretærer.
Vil du vide mere om stillingen? Så er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Sabrine Winkler på tlf. 6541 2797 eller via mail sabrine.winkler@rsyd.dk.
Hvis du har lyst til at komme forbi og se afdelingen, er du også meget velkommen til at ringe og aftale en tid. Løn- og ansættelsesforhold: Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og HK/DL. Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed, og såfremt du ikke er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.
Motiveret ansøgning vedhæftet CV, referencer inkl. kontaktoplysninger (referencen bliver kun kontaktet efter forudgående aftale) og dokumentation for lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator uddannelse. Ansøgningen sendes elektronisk via linket "søg stilingen". Ansøgningsfristen er den 10. maj 2026 Samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


