Fuldtid · Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Kunne du tænke dig en spændende indkøbsuddannelse, hvor du selv kan være med til at sætte målet?

Virksomhed
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Lokation
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Kunne du tænke dig en spændende indkøbsuddannelse, hvor du selv kan være med til at sætte målet? I Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse søger vi nye indkøbselever, der ønsker en uddannelse med spændende opgaver. Vi søger til flere steder, placering vil være ved henholdsvis Indkøbscenter Frederikshavn, Indkøbscenter Karup, Indkøbscenter Varde, Indkøbscenter Slagelse eller Indkøbscenter Ballerup.

Om os: Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er en styrelse under Forsvarsministeriet. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe, jagerfly og droner til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Vi servicerer alle enheder i Forsvaret, som har behov for indkøb af materiel og ydelser.

Vi består af ca. 2.600 engagerede medarbejdere fordelt over hele landet. Du vil opleve stor mangfoldighed med godt sammenhold, da alles funktion er nødvendige for at kunne levere et godt produkt til vores kunder.

Vi skiller os ud fra civile arbejdspladser ved, at hverdagen hos os har et militært islæt med uniformerede kollegaer og militære traditioner. Arbejdsmiljøet er dynamisk og fagligt udviklende. Derudover har vi stor fokus på trivsel, både hos den enkelte, men også i Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse som helhed.

Vi har plads til grin og højt humør. Vi sætter dog vores kunder i fokus, og prioriterer vigtigheden i at yde en rigtig god og stabil service. Om uddannelsen Du vil som elev i Indkøbsafdelingen få en alsidig indkøbsuddannelse, hvor der er mulighed for at styrke både faglige og personlige kompetencer.

Derudover vil du også i høj grad have mulighed for at påvirke dine opgaver ud fra din erfaring og dit engagement. Du vil i løbet af din elevtid få et indblik i de arbejdsprocesser og opgaver, der er i indkøbsafdelingen. Du vil få mulighed for, at være en del af en elevgruppe på tværs af landets andre indkøbselever.

Ud over mulighed for sparring, bruger vi også elevgruppen til at udvikle vores elever fagligt i form af elevmøder. På disse møder er det jer selv, der planlægger indholdet og faciliteter mødet. Du vil komme til at deltage i besøg ved værksteder, kaserner og depoter i hele landet.

Du vil komme til, at deltage i interne kurser og på seminarer, som strækker sig over flere dage med overnatninger på militære installationer. Der vil desuden være mulighed for studietur til Texas, dog med delvis egenbetaling. Om dig Vi forventer, at du er åben og imødekommende og har lyst til at arbejde i en stororganisation, hvor du vil komme i kontakt med mange forskellige kollegaer og arbejdsopgaver.

Du er mødestabil og brænder for en hverdag, hvor der både er varierende og rutinemæssige opgaver, der skal løses. Du er serviceminded og sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs med bedst mulige resultat. Du skal være en teamplayer og have lyst til at arbejde i tæt samarbejde med dine kollegaer.

Du motiveres af mange forskellige typer opgaver og opsøger selvstændigt viden, for at kunne løse opgaverne på bedst mulige måde. At indgå i en større elevgruppe er noget for dig, og det er naturligt at bidrage og tage initiativer, der sikrer et godt sammenhold og elevnetværk. Du har bestået/består et af følgende: · EUD eller EUX med fagretning handel · Gymnasial uddannelse som STX, HTX, HF Studenter- eller Hf-eksamen suppleret med 5 ugers EUS.

Alternativt har en logistikøkonom uddannelse. Er du over 25 år, bedes du vedlægge realkompetencevurdering, RKV, fra en erhvervsskole eller tage dem med til en eventuel samtale. Er du i tvivl om kravene, bedes du kontakte Aarhus Business College.

Ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Er du 18 år vil lønnen, det første år, være på 16.446,72 kr. pr. måned. Er du 25 år vil lønnen være 23.193,36 kr. pr. måned.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Som elev i Indkøbsafdelingen foregår dit skoleforløb på Aarhus Business College, Handelsfagskolen, Skåde Skovvej 2, 8270 Højbjerg, og under skoleforløbene bor du på skolen ved Aarhus sammen med de øvrige elever. Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår.

Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Kontakt og ansøgning: Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte: Indkøbscenter Frederikshavn: Knud Simon Hovmann Andresen på telefon 2555 2742 Indkøbscenter Karup: Hanne Hannesbo Rasmussen på telefon 2555 2848 Indkøbscenter Varde: Didi Sandvang Nielsen på telefon 2096 4554 Indkøbscenter Slagelse: Lykke Xenia Lindholm Halskov på telefon 2555 2383 Indkøbscenter Ballerup: Brian Madsen på telefon 4029 6497 Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Katharina Hammer på telefon 3266 5913.

Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering. Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen.

Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse. Ansøgningsfristen er den 18. maj 2026. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter.

Husk at angive præcis hvilket Indkøbscenter, du ønsker at ansøge til (enten Frederikshavn, Karup, Varde, Slagelse eller Ballerup). Samtalerne vil blive afholdt lokalt. Ansættelse den 1. september 2026.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget.

Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og www.fmi.dk eller find os på IG: @fmi_dk Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og www.fmi.dk

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.