Fuldtid · Kalundborg Kommune
Konsulent til visitation og udvikling på det samlede børne- og unge område 0-18 år
Jobbeskrivelse
Vil du have en central rolle i sagsbehandling og visitation på dagtilbudsområdet?Vil du spille en rolle ift. udviklingen af opgaver på tværs af det samlede børne- og ungeområde i en politisk styret organisation i Kalundborg Kommune?Har du stærke analytiske og kommunikative kompetencer, og trives du i krydsfeltet mellem faglig vurdering, tværgående samarbejde og politiske beslutninger?Så er det dig, vi søger.Om stillingenFagcenter Børn, Læring og Uddannelse søger en konsulent, der kan varetage sagsbehandlings- og visitationsopgaver på dagtilbudsområdet og samtidig indgå i udviklings- og sekretariatsopgaver på det samlede børne- og unge område.Stillingen er placeret i Sekretariatet og indebærer tæt samarbejde med ledelsen, kolleger i fagcenteret, dagtilbuds- og skoleledere, forældre samt øvrige samarbejdspartnere – både internt i kommunen og på tværs af kommuner.Du får en central rolle i at sikre et fagligt og juridisk korrekt grundlag for beslutninger. Samtidig bidrager du til udvikling, videns opsamling og understøttelse af den daglige drift på området.Dine primære opgaverVisitation og myndighedsopgaver på dagtilbudsområdetForberedelse og deltagelse i visitationsmøder samt ad hoc-vurderingerFaglig vurdering og koordinering af sager vedrørende visitation til specialiserede tilbud.Forberedelse af udvalgsformand (fagcenterchefen) i forbindelse med udvalgsmøderSkriftlig udarbejdelse af afgørelser samt videndeling i forbindelse med håndtering af klage- og genvurderingssagerVejledning og dialog med forældre og dagtilbudsledere om rammer, muligheder og lovgivningTæt sparring med fagcenterchef, afdelingsleder og kolleger i forbindelse med komplekse sagerMellemkommunalt samarbejde omkring børn i tilbud på tværs af kommunegrænserUdviklings-, sekretariatsopgaverVidensopsamling, analyse og udarbejdelse af notater, oplæg og rapporterUnderstøttelse af beslutningsgrundlag for områdets ledere.Opsamling og bearbejdning af data til brug for udvikling og styringPlanlægning og facilitering af processer, møder m.v.Deltagelse i tværgående udviklingsopgaver på det samlede børne- og unge område.Samarbejde på tværs af teams i fagcenteret og med øvrige fagcentre i kommunenDin profil Vi forestiller os, at du:Har en relevant uddannelsesbaggrund, fx inden for pædagogik, forvaltning, samfundsvidenskab, jura eller lignende – gerne suppleret med praksiserfaringGerne kendskab til dagtilbudsområdet, både almen og specialiseret praksisHar forståelse for – og gerne erfaring med – udvikling og visitation i en politisk styret organisationHar stærke skriftlige kompetencer og trives med at formulere afgørelser, notater og beslutningsoplægKan omsætte lovgivning og komplekse regler til tydelig og forståelig kommunikationArbejder struktureret, analytisk og selvstændigt, også når der er mange snitfladerTrives i dialogen med forældre og samarbejdspartnere og kan stå fast på faglige og juridiske beslutningerHar lyst til og mod på at arbejde udviklingsorienteret og tværgående Kan håndtere uenighed professioneltHvem er vi?Du bliver en del af Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder for at sikre de bedste rammer for børn og unges udvikling, trivsel og læring i Kalundborg Kommune.Vi har en uformel tone, høj faglighed og vægter samarbejde, sparring og arbejdsglæde højt. Sekretariatet spiller en central rolle i at understøtte både drift, udvikling og politiske processer.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligtLøn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomstDer er mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstidenHvis du vil vide mereKontakt Afdelingsleder Pernille Hass Pedersen på tlf. 59 53 42 20 hvis du vil vide mere om stillingen.AnsøgningDer er ansøgningsfrist onsdag den 9. juni 2026Om osI Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere.
Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcastVi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.----------I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


