Fuldtid · Aarhus Universitet
Konsulent i krydsfeltet mellem drift, strategi og organisatorisk udvikling
Jobbeskrivelse
Vil du bidrage til organisationsudvikling og understøtte samarbejdsorganisationen på Aarhus Universitet? Så har du nu en unik mulighed for at blive udviklingskonsulent i AU HR.Aarhus Universitet arbejder målrettet med at realisere Strategi 2030 – Aarhus Universitet, hvor blandt andet innovation, internationalisering og digitalisering er centrale omdrejningspunkter. I AU HR har vi en vigtig opgave med at understøtte denne udvikling organisatorisk og ledelsesmæssigt.
Derfor søger vi nu en udviklingskonsulent, som kan fortsætte det vigtige arbejde med at understøtte samarbejdsorganisationen, bygge videre på vores eksisterende indsatser og samtidig bidrage til nye, når der opstår behov på tværs af organisationen.Opgaver og ansvarDin hverdag er mangesidet og kræver høj faglighed, evne til at opbygge relationer og dyb organisatorisk indsigt.Understøtte hovedsamarbejdsudvalget (HSU)HSU består af medarbejderrepræsentanter og Universitetsledelsen. Du vil i rollen som rådgiver og sekretariat for udvalget gribe og dagsordensætte vigtige strategiske emner og koordinere med bidragsydere, så udvalget har det bedste arbejdsgrundlag gennem året. Det omfatter fx at udarbejde dagsorden, præsentationer, talenoter og mødereferater.Bidrage til HR-konceptdrift og -udvikling på tværs af Aarhus UniversitetSammen med kolleger får du ansvar for at udvikle og drifte samlende HR-løsninger for hele Aarhus Universitet sammen med fakulteternes HR.
Det gør vi bl.a. inden for medarbejdercyklus, udvalg, APV, HR-politikker og organisationsudvikling. Du vil indgå i forskellige projekter og træde ind og ud af dem i takt med organisationens behov.FormidleTydelig skriftlig og mundtlig formidling, fx præsentation af fremdrift i projekter, oplæg, sagsfremstillinger eller tekst til nyhedsbreve, hjemmesider og inspirations- og vejledningsvideoer.Hvordan lykkes du i stillingen?For at lykkes i stillingen skal du trives med at bevæge dig mellem drift af faste årshjulsopgaver, sagsbehandling og strategisk udvikling. Du får energi af at arbejde med opgaver, hvor der ikke findes enkle løsninger, og hvor fremdrift kræver både analytiske færdigheder og vedholdenhed.Med afsæt i din uddannelse og faglige baggrund omsætter du din indsigt og erfaring med organisationsudvikling til konkrete tiltag.
Det er fordel, hvis du har erfaring med at:arbejde i – eller tæt på – en offentlig, politisk styret organisation, hvor processer, beslutningsgange, godkendelsesprocesser og interessenthåndtering er centraleunderstøtte ledere på flere organisatoriske niveauerdeltage i projekter og implementering af tværgående udviklingsindsatser og forandringsprocesser.I din ansøgning bedes du beskrive et par konkrete eksempler på dine erfaringer i relation til stillingens opgaver.Hvem er du?Det er vigtigt, at du er lyttende og nysgerrig i din tilgang til kollegaer og samarbejdspartnere, og at du evner at opbygge og vedligeholde gode relationer samt skabe tillid på tværs af organisationen. Du evner at analysere og handle i komplekse situationer og tager initiativ med respekt for organisatoriske rammer og processer. Samtidig trives du med mange samtidige dagsordener og interessenter og formår at bevare overblik, ro i din faglighed og pragmatisme – også når det bliver svært.Hvem er vi?
Stillingen er placeret i AU HR, Udvikling og Arbejdsmiljø. Sammen med de øvrige afdelinger i AU HR – Data og Digitalisering, Personalejura, Løn og International Staff Office – og de fem fakulteters HR-afdelinger hjælper vi kollegaer på universitetet med at skabe en velfungerende og resultatskabende arbejdsplads.Med afsæt i en solid forståelse og åbenhed for denne komplekse organisation og de vilkår, som ledere og medarbejdere skal præstere i, inspirerer og understøtter vi ledere i at skabe den ønskede udvikling lokalt. Vi har en åben og tillidsfuld kultur, hvor der er plads til både faglig sparring og forskellige holdninger.
Der er stor fleksibilitet i opgaveløsningen, og vi er optaget af fælles og individuel kompetenceudvikling.Du bliver del af en afdeling med 19 kollegaer, fordelt i Aarhus og Roskilde. Vi har forskellige fagligheder og arbejder både selvstændigt og i tæt samarbejde. For os er høj faglighed, videndeling og faglige drøftelser en naturlig del af hverdagen – ligeså et uformelt arbejdsmiljø og godt kollegaskab, hvor vi hjælpes ad.
Du bliver en del af Team Organisationsudvikling, hvor vi arbejder tæt sammen med de to andre teams i afdelingen, Team Arbejdsmiljø og Team Ledelsesudvikling.Vi glæder os til at høre fra digHar du den profil, vi søger, og samtidig lyst til at arbejde sammen med os? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.Vi er opmærksomme på kønsbalancen i AU HR, Udvikling & Arbejdsmiljø, og vil særligt opfordre mænd til at søge denne stilling. Ingen har fortrinsret, og alle ansøgere vurderes efter kvalifikationer i henhold til stillingens kravprofil. Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder, og kandidater, som går videre til anden runde, deltager i en personlighedsprofil.
Samtaler forventes afholdt den 26. maj og 8. juni 2026.Du kommer til at starte i afdelingen sammen med en anden ny kollega, som vi også er på udkig efter. Læs mere om den anden kollega, som vi søger.Læs mere om vores afdelingLæs mere om AU HRLøn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt.
Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


