Fuldtid · Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Junior projektleder inden for anskaffelser til Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen
Jobbeskrivelse
Er du passioneret omkring projektledelse og ny i faget med mod på at lære. Så er det dig, vi har brug for til vores projektledelsessektion i den maritime division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Som junior projektleder i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er du med til at lede de store projekter, der understøtter Forsvarets opgaveløsning.
Om os Projektledelsessektionen omfatter ca. 10 projektledere, der primært styrer projekter med Søværnet som kunde. Projekterne er typisk teknisk eller politisk komplekse og har en væsentlig økonomisk volumen.
Vi tilbyder muligheden for at arbejde på en spændende og alsidig arbejdsplads med opgaver, der har stor betydning for Danmarks sikkerhed både nationalt og internationalt. Om stillingen Som udgangspunkt leder du projekterne fra vores domicil i Ballerup. Her indgår du i et fagligt og professionelt fællesskab med andre projektledere med reference til sektionschefen.
I forbindelse med din rolle som junior projektleder vil du referere til en senior projektleder, der tager dig under sine vinger som mentor. Projekterne udføres i tæt samarbejde med specialister indenfor bl.a. jura, teknologi, indkøb og forsyning. Som junior projektleder sikrer du blandt andet, at slutproduktet specificeres, anskaffes og implementeres inden for de udstukne rammer.
Du bidrager til at sikre at markedsundersøgelser, udbud og udvælgelsen af leverandører samt den efterfølgende implementering sker i tæt dialog med brugerne. Du har ansvar for at sikre, at der er fuld fokus på at projekterne og at leverancerne sker til den aftalte tid – hver gang. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses projektmodel er baseret på PRINCE2.
Vi arbejder ud fra det princip, at vores projektledere skal være der, hvor det giver bedst mening for projektet, og der må derfor påregnes 10-20 rejsedage årligt – afhængig af projekternes karakter. Vi har gode uddannelses- og udviklingsmuligheder, som vil give dig værdifuld viden og kompetencer. Vi har naturligvis forhåbning om, at vores junior projektledere efter et par år er selvkørende projektledere med ansvar for egne projekter.
Om dig Din indstilling til projektledelse hviler på ansvarlighed, samarbejde og professionalisme. Du kommunikerer nøgleinformationer i rette tid til projektets interessenter og er indstillet på at bidrage til den kontinuerlige udvikling af vores processer og metoder. Da mange af vores leverandører kommer fra andre verdensdele forventer vi, at du kan kommunikere på engelsk både mundtligt og skriftligt.
Sidst, men ikke mindst er du en person, der drives af at arbejde i en branche, hvor dine kompetencer og endelige resultater gør en stor forskel for slutbrugerne og Danmark. Derudover forestiller vi os: At du har en civil akademisk uddannelse eller tilsvarende som uddannelsesbaggrund, men det er ikke et krav At du har 2-3 års erfaring som projektleder eller i en jobrelateret stilling/studie At du er proaktiv og resultatorienteret, med en god portion personlig gennemslagskraft samt vant til at navigere i en stor organisation og trives med at bygge og vedligeholde relationer At du er kommunikativt stærk i både skrift og tale og har en afsmittende positiv energi, der motiverer dine omgivelser til at yde deres bedste for projekterne At du har lyst til at udvikle dig selv samt den måde vi arbejder på Ansættelsesvilkår Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Josefine Orby Poulsen på telefon 2967 5661. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542. Ansøgningsfristen er den 15. september 2026 og samtaler forventes at blive afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse den snarest muligt. Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


