Fuldtid · MILJØSTYRELSEN
International projektledelse i Miljøstyrelsen
Jobbeskrivelse
Vi søger to nye projektledere til vores myndighedssamarbejder på vand. Har du lyst til at være del af et dynamisk team i Miljøstyrelsen i Odense, så send os en ansøgning! Miljøstyrelsens myndighedssamarbejder Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og den danske myndighed på miljøområdet.
Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse. Vores nationale erfaring stiller vi internationalt til rådighed til at fremme grøn omstilling globalt. Vi har samarbejder med myndigheder i en række lande i Afrika og Asien samt i Ukraine om at skabe regulering, styringsmekanismer og kapacitetsudvikling, rettet mod udfordringer forureningskontrol, grundvand, vandforsyning, spildevand, klimatilpasning og vandmiljø.
Der er et tæt samarbejde med danske miljøteknologiske virksomheder, brancheorganisationer og videns institutioner om at nyttiggøre danske miljøløsninger, som skaber vækst og bæredygtig udvikling hen imod FN’s Verdensmål. Det internationale team i kontoret International Samarbejde & Bæredygtig Udvikling koordinerer Miljøstyrelsens myndighedssamarbejder, som trækker på fagkontorerne i styrelsen samt eksterne parter som forsyningsselskaber, andre styrelser, vidensinstitutioner og konsulenter. Teamets opgaver er væsentligst myndighedssamarbejder finansieret af udviklingsbistanden (Strategic Sector Cooperation), men der kan også være andre EU og internationale opgaver.
Der er et tæt samarbejde med Udenrigsministeriet, ambassaderne, vores eget departement, andre ministerier og dansk erhvervsliv. Du bliver en del af det internationale team på syv projektledere og én funktionsleder. Opgaverne Vi søger to ekstra kollegaer til at være projektleder på to af vores myndighedssamarbejder.
I tæt samarbejde med vores udsendte sektorrådgiver på ambassaderne vil du stå i spidsen for at styre det konkrete myndighedssamarbejde, med fagligt bidrag fra kollegaer fra fagkontorerne. Umiddelbart mangler vi projektledere på Kenya og Kina, men der kan forekomme ændringer i fordelingen mellem projektlederne. Som projektleder har du ansvar for formulering og opdatering af arbejdsplaner, budgetopfølgning, årsrapportering, samt tage lead på at de konkrete aktiviteter bliver gennemført.
Fagligt bidrag til aktiviteterne vil også være relevant, og det forventes, at du sætter dig godt ind i den faglige substans. I teamet af projektledere er der en tæt læring mellem projekterne, ligesom vi deles om nogle tværgående opgaver. Herudover bidrager du til teamets andre opgaver med betjening af vores departement (ministeriet) og Udenrigsministeriet med forskellige internationale sager.
Stillingerne indebærer en del rejseaktivitet, som udgangspunkt 3-5 rejser af en uges varighed per år. Ved udvælgelse af kandidater vurderer vi ift. 1) om du kender vandregulering/-området, 2) har erfaring med projektledelse, 3) erfaring og lyst til internationalt samarbejde, samt 4) statslig forvaltningserfaring.
Du skal være god til at skabe netværk og relationer, samt god til at agere på tværs af forskellige kulturer og dagsordener. Endeligt skal du trives med både stor selvledelse og tæt teamwork. Det vil være en fordel at have en relevant akademisk uddannelse og mindst 4-5 års erfaring.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Der er mulighed for hjemmearbejde to dage om ugen. Det internationale team har faste mødedage i Odense.
Tjenestestedet vil være Odense C, vores hovedadresse er på Lerchesgade 35. Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Da bevillingerne fra Udenrigsministeriet består af 3-årige faser, er der tale om midlertidige stillinger.
Stillingen til projektet i Kenya er udløber 31. oktober 2027, mens stillingen til projektet i Kina udløber 31. december 2028. Begge stillinger forventes forlænget enten til efterfølgende fase (Kenya) eller med engagement i nyt partnerland. Yderligere oplysninger Du er meget velkommen til at ringe og høre mere om jobbet hos funktionsleder Trine Bergholtz Friis på tlf.
30 43 90 97 eller kontorchef Jane Pedersen på tlf. 20 85 06 84. Du kan læse mere om Miljøstyrelsen på www.mst.dk.
Du kan finde mere om vores internationale arbejde her. Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 13. september 2026. Vi forventer at holde samtaler den 21. og 23. september 2026.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


