Fuldtid · Herstedvester Fængsel

Institution Vestegnen, Herstedvester Fængsel søger en klinisk psykolog til arbejdet med nogle af landets mest komplekse indsatte

Virksomhed
Herstedvester Fængsel
Lokation
Albertslund
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Herstedvester Fængsel er et lukket fængsel, der varetager en unik behandlingsfunktion i forhold til nogle af de mest behandlingskrævende og psykopatologisk komplekse indsatte i Danmarks Fængsler. Om jobbet Som arbejdsplads tilbyder fængslet medindflydelse og mulighed for at tilrettelægge egne arbejdsgange. Fængslet tilbyder endvidere metodefrihed i forhold til valg af valideret psykoterapeutisk tilgang.

Som psykolog i Herstedvester Fængsel vil du indgå i en tværfaglig behandlergruppe bestående af psykologer, psykiatere, sygeplejersker og somatiske læger. Derudover vil du have et tæt tværfagligt samarbejde med jurister, socialrådgivere og betjente. Om stillingen Herstedvester Fængsel søger en klinisk psykolog.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Som kollega vil du blive tilbudt oplæring gennem et tilrettelagt introduktionsforløb, samt kontinuerlig sparring og supervision, således at du vedvarende får den nødvendige støtte til at være fortrolig med jobbet og din rolle. Den ledige stilling vil primært være tilknyttet vores visitationsafdeling.

På visitationsafdelingen er arbejdsopgaverne tydeligt struktureret, idet der via korte visitationsforløb skal afklares behandlingsegnethed og indikation for behandling hos personer idømt kortere domme (op til 5 år) for seksualkriminalitet. Du vil endvidere bidrage til at varetage gruppebaseret motivationsforløb og indgå i et nationalt behandlingsnetværk rettet mod visse seksualkriminelle (DASOP). En betragtelig del af arbejdsopgaven er skriftlig, hvorfor du skal mestre skriftlig formidling og synes om at udtrykke dig på skrift.

Hvem er vi? Institution Vestegnen er en del af Kredskontor Øst og består af henholdsvis Herstedvester Fængsel, med plads til 179 indsatte, fordelt på 143 pladser i lukket regi og 26 (obs dobbeltbelæg) pladser i vores åbne afdeling, samt Køge Arrest med plads til 60 varetægtsfængslede. Institution Vestegnen har omkring 220 ansatte med mange forskellige fagligheder, herunder fængselsbetjente, læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, værkmestre, lærere, administrative medarbejdere, gejstligt personale, m.fl.

Herstedvester Fængsel modtager afsonere fra hele landet og fra Færøerne. Det er Danmarks Fængslers specialfængsel til indsatte, som har behov for psykiatrisk, psykologisk og/eller sexologisk udredning og behandling. Fængslets indsatte, der bl.a. afsoner lange fængselsstraffe, livstid og forvaring, frembyder en bred vifte af psykiatriske, psykologiske, sexologiske og sociale problemstillinger, herunder særligt lidelser inden for personlighedsforstyrrelsesspektret.

Du kan læse mere om Herstedvester Fængsel her: Herstedvester Fængsel - Danmarks Fængsler Fængslet har ni afdelinger, herunder en visitationsafdeling til seksualdømte med korte domme, en rusmiddelbehandlingsafdeling, en halvåben afdeling samt afdelinger for indsatte, der afsoner lange domme på fællesskabsafdelinger. Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Stillingen er til besættelse snarest muligt. Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Institution Vestegnen, Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund.

Ansøgning Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem. Ansøgningsfristen er senest tirsdag den 28. april 2026 kl. 12.00.

Vi planlægger at afholde samtaler løbende i opslagsperioden og umiddelbart efter. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort. Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. Yderligere information Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at ringe til cheflæge Lena Holm i Herstedvester Fængsel, tlf. 7255 6500 eller ledende psykolog Marie Louise Rørne på tlf. nr.

7255 6500. Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst Fængselskreds Øst består af et kredskontor og ni institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm ogFærøerne. Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt transport og bevogtning.

I alt ca. 2000 ansatte. For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.