Fuldtid · Rigsarkivet, København (Kalvebod Brygge)
Heraldisk konsulent
Jobbeskrivelse
Deltidsmedarbejder til Rigsarkivets funktion som statens heraldiske konsulent Har du let ved at navigere samarbejde med forskellige interessenter og myndigheder – og har du styr på de heraldiske principper og blik for design? Så er du måske den, vi søger. Om Rigsarkivet Med næsten 1000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling.
Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.
Jobbet Rigsarkivet er statens heraldiske konsulent. Vi behandler sager vedrørende brug af rigsvåbenet og er rådgivende for offentlige myndigheder i spørgsmål vedrørende offentlige våbener, segl og emblemer. Det kræver et godt kendskab til heraldiske principper og sans for at understøtte myndigheders behov for modernisering af udtryksformer med respekt for historikken og principperne på det heraldiske område.
Dine hovedarbejdsopgaver vil omfatte at vejlede offentlige myndigheder i brug og design af kronen, våbener mv. godkende offentlige myndigheders design af kronen, våbener mv. vejlede og godkende de særlige tilfælde, hvor private virksomheders kan bruge kronen overvåge uretmæssigt køb og salg af offentlige arkivalier med henblik på vindikation Om dig Du har en relevant videregående uddannelse og erfaring med heraldisk arbejde og offentlig administration. Vi lægger vægt på, at du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt. Du trives både med at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med forskellige fagligheder.
Du har en høj personlig integritet og respekterer fortrolighed. Det er en fordel, hvis du har et godt kendskab til våbener, segl og emblemer inden for forsvarsområdet. Desuden forventer vi, at du kender heraldikkens historie og principper har erfaring med offentlig administration og flair for at navigere i en politisk styret organisation har flair for design og udtryksformer har erfaring med at vejlede internt og eksternt har en venlig og åben attitude arbejder struktureret og har sans for detaljen er omhyggelig med både kvalitet og tidsfrister Om os I Rigsarkivets Ledelsessekretariat er vi i alt 12 medarbejdere, som understøtter direktionen og samarbejdet med den øvrige ledelsesgruppe – herunder med strategisk opfølgning og kvalitetssikring i bred forstand, juridisk rådgivning, strategisk forskningsledelse, bidrag til fondsansøgninger, kommunikation og pressehåndtering samt heraldik.
Arbejdsklimaet er uformelt og præget af stort engagement og gensidig tillid og respekt. I Rigsarkivet lægger vi vægt på en åben og involverende dialog om opgaver og udviklingspotentialer. I Rigsarkivet betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi tror på, at samarbejde og videndeling på tværs af Rigsarkivet er afgørende for et godt arbejdsmiljø.
Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde aftales løbende mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen. Det er vigtigt for os, at du får en god start i Rigsarkivet. De første uger er der lagt et introduktionsprogram, hvor du får rig mulighed for at lære dine nye kollegaer og organisationen at kende samt komme godt i gang med dine arbejdsopgaver.
Ansættelsesvilkår Du bliver ansat i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne. Stillingen er en deltidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen. Vi har fleksible arbejdstider og vægter, at arbejds- og privatliv hænger godt sammen.
Arbejdsstedet er som udgangspunkt Rigsarkivets adresse på Kalvebod Brygge 34 centralt i København. Tiltrædelse 1. april 2026. Vi indhenter straffeattest.
Ansøgning Send os en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på ’Søg stillingen’ nederst på siden. Ansøgningsfristen er 14. februar.
Vi forventer at holde samtaler i uge 8. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos enhedschef for ledelsessekretariatet Martin Bork, mb@rigsarkivet.dk eller mobil 41 71 73 63. Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk.
Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning af medarbejdere som muligt. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


