Fuldtid · Københavns Kommune
Guldberg Skole søger lærer til orlovsstilling på den kommende 2. årgang
Jobbeskrivelse
Ønsker du at arbejde med elevers dannelse og læring, og kan du se dig selv udfolde dine didaktiske, pædagogiske og sociale kompetencer inden for folkeskolens ramme? Så er det dig, vi mangler. Vi søger en lærer til 2. klasse.
Følgende fag er relevante: specialpædagogik, matematik og idræt. Guldberg Skole er en folkeskole midt på Nørrebro med stor lokal opbakning. Vi har 650 elever fordelt på to matrikler og 70 ansatte, hvoraf 60 er lærere og pædagoger.
Vi har en engageret forældregruppe og glade børn fra forskellige miljøer. Vi har vores egen KKFO og et tæt og stærkt samarbejde med klubben. Vi er optagede af at udvikle skolen ud fra Mette Molbæks didaktiske model.
Vi forholder os således undersøgende til egen praksis og nye tiltag tænkes ud fra ”de fire dimensioner” med barnet i centrum. Vi har i mange år haft en udeskoleprofil, som i dag praktiseres på 0.-4. årgang. Her er der fokus på ”skolen i skoven” og ”kulturklasse”, hvor vi benytter byens mange kulturelle tilbud.
Desuden har vi fire årlige flexuger, hvor vi ønsker, at der kommer mere fokus på faglighed, kreativitet og trivsel. Vi forestiller os, at du har et godt praksiskendskab til at arbejde med didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, så alle børn oplever at være inddraget i fællesskabet. Vi samarbejder sådan, at ingen oplever at stå alene med en opgave.
Du bliver en del af et årgangsteam, som arbejder sammen om alle børnene på årgangen. Vi søger en kollega, som trives med og ser vigtigheden i et tæt teamsamarbejde kan se sig selv i arbejdet med Guldberg Skoles børnesyn er stærk it-bruger og dagligt bruger it i undervisningen kan reflektere og forholde sig kritisk og undersøgende overfor egen og teamets praksis kan tilpasse undervisningen til elever med forskellige kompetencer er ambitiøs bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø har en positiv og anerkendende tilgang til både elever, forældre og kollegaer Ud over et godt arbejdsmiljø tilbyder vi en stor, engageret kollegagruppe med mange forskellige kompetencer fælles forberedelse (faglige læringsfællesskaber) tæt samarbejde med pædagoger fra KKFO og klub et ledelsesteam, der har fokus på udvikling sammen med medarbejderne og kender eleverne og medarbejdernes praksis mentorordning for nye medarbejdere Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende aftaler og overenskomst mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.
Vi søger en lærer, der skal indgå i det kommende 2. årgangsteam i skoleåret 2026-2027 med tiltrædelse pr. 1. august 2026. Yderligere information Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte souschef Christina Stenius på 23 42 96 41.
Søg via linket senest søndag den 17. maj 2026 Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis. Vi holder samtaler i uge 23.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


