Fuldtid · Egedal Kommune
Genopslag - Er du socialrådgiver - og vil du være med til at skabe den bedste fremtid for børn, unge og deres familier i Egedal Kommune? Vi opnormerer og vil gerne have dig med
Jobbeskrivelse
Social og Handicap står midt i en spændende udviklingsproces. Vi opnormerer og i gang med at implementere en nyere organisering for at skabe den afdeling, der giver bedst mening for borgerne – og samtidig giver dig som rådgiver mulighed for at dygtiggøre dig inden for områder som småbørn, skolefraværsproblematikker, børn/unge med funktionsnedsættelser, råd og vejledning, samt anbringelser. Afdelingen er organiseret i tre teams med hver deres teamleder: Børn- og forebyggelsesteam - hvor vores forebyggelseskonsulenter hører til. Skolebørns team – hvor vores familieplejekonsulenter hører til Ungeteam – hvor vores dagvagtsordning hører til. Vi kan endnu ikke sige præcist, hvilket team du bliver en del af, men hvis du er omstillingsparat og har lyst og mod på at være med i denne udvikling, så er det dig, vi leder efter! Du må selvfølgelig gerne give udtryk for, hvor dine kompetencer er bedst placeret. Vi tilbyder dig: Tæt faglig ledelse og sparring. En tryg og individualiseret onboarding med særligt fokus på din trivsel, motivation og tryghedMulighed for at præge den nye organisering og specialisere dig inden for relevante områderMulighed for hjemmearbejde, så familielivet også kan hænge sammen, fleksibel arbejdstid samt ekstern supervisionEt stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler videnOplæring eller opkvalificering i fagsystemet DUBUFælles metodisk afsæt i Signs of SafetyTæt samarbejde med interne udførere herunder familiebehandlere i Familiehuset og ungekonsulenter, samt interne anbringelser i UngehusetVi har til huse på Egedal Rådhus, som har S-togsstation lige ved siden af hovedindgangen og en dejlig kantine, hvor der kan købes god mad Vi søger dig, der: Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har erfaring med myndighedsarbejde på børne/ familieområdet (hvis du er nyuddannet, er du også velkommen til at søge) Er nysgerrig, engageret og har lyst til at bidrage med nye idéerTrives med forandring og tværfagligt samarbejdeHar fokus på at skabe positive forandringer for børn/ unge og deres familierGerne vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor der plads til godt humør og et godt grinKender til tabt arbejdsfortjeneste og skolefravær - eller har lyst til at blive skarp til det Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til os – vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i en afdeling, hvor vi sammen skaber rammerne for det gode arbejde. Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgningsfrist er mandag d.
23. april 2026. Vi afholder samtaler løbende og senest tirsdag den 28. april 2026 i tidsrummet 8.30-16. Vi vil forbeholde os retten til at indkalde til 2. samtale, hvis vi gerne vil se dig igen. Har du har spørgsmål til stillingerne? Så kan du kontakte teamleder Thomas Ascanius 7259 6567, teamleder Mette Gnisa 2913 1164 eller teamleder Katharina Vid 2115 7050.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


