Fuldtid · Forsvarets Efterretningstjeneste
Forsvarets Efterretningstjeneste søger dygtige arkitekter
Jobbeskrivelse
Hvis du vil være med til at skabe overblik og gode beslutninger til gavn for Rigets sikkerhed så se her. Forsvarets Efterretningstjeneste har brug for din hjælp så vores system- og teknologilandskab kan udvikle sig i takt med de forandringer som verden gennemgår. Vores særlige opgaver kræver særlige løsninger og vi har travlt – derfor er det vigtigt, at vi gør de ting vi gør med både dedikation og intention.
Vi har brug for at styrke vores arbejde med arkitektur på flere områder og søger erfarne arkitekter. Du får udfordringer og plads til at udvikle dig FE’s virksomhed og arkitektur er på mange måder helt speciel og vil kunne udfordre selv garvede arkitekter. Vores arkitekturfunktion er forankret i FE’s sektor for Data, It og Avanceret teknologi og har meget stor berøring og samarbejde med hele organisationen.
Vores arkitekter har til opgave at omsætte tjenestens operative og forretningsmæssige behov til gode, sikre og relevante løsninger. Vi arbejder både bredt og dybt med arkitektur, og da alle ikke kan være eksperter på alt lægger vi stor vægt på godt samarbejde og formidling - både med tjenestens ledelse og vores kolleger. Som arkitekt vil du bidrage til at udvikle FE’s enterprise arkitektur og at vores system- og teknologilandskab efterlever vores målarkitektur og principper.
Vores tilgang til arkitektur er pragmatisk og resultatorienteret og vi arbejder sammen om at finde gode kompromiser imellem de forskellige hensyn som altid kendetegner komplicerede problemstillinger. Som arkitekt i FE får du mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi værdsætter faglighed og ekspertise, men sætter ligeså stor pris på gode personlige egenskaber, vilje til samarbejde og nysgerrighed på vores kollegers fagområder.
Du og din baggrund er vigtig Vi søger at styrke vores arkitekturindsats på både enterprise arkitektur, it- og informationssikkerhed, software- og systemudvikling, cloud computing samt infrastruktur. Du har erfaring fra et eller flere af disse ansvarsområder og har formentlig varetaget roller som enten enterprisearkitekt, forretningsarkitekt, løsningsarkitekt, cloudarkitekt, sikkerhedsarkitekt eller infrastrukturarkitekt. Du arbejder struktureret og sætter en ære i at fastholde viden fra analyser og designprocesser i gode skriftlige arkitekturbeskrivelser, kravsspecifikationer og løsningsdesign.
Hvis du har praktisk erfaring med modellering og arkitekturmetode er det meget velkomment, men det vigtigste er, at du kan fastholde og formidle arkitektur og design så dine bidrag og anbefalinger kan føres ud i livet. Du er udadvendt, opsøgende og målrettet og på den måde dedikeret til at sikre at gode idéer og strategiske beslutninger bliver virkeliggjort. Dialog (og whiteboards) er dine yndlingsværktøjer og du viger ikke tilbage for dybgående spørgsmål for at forstå behov, ønsker og krav.
Du sætter stor pris på faglig sparring med andre arkitekter og bidrager naturligt til kvalitetssikring af både egne og andres skriftlige produkter. Dine relationelle evner er gode og formentlig styrket gennem flere års erfaring i et eller flere job med en stor kontaktflade i de organisationer du har arbejdet for. Din nye arbejdsplads Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling. Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause.
Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler. Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.
Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet. Sådan søger du stillingen Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 6. september 2026. Vi stiler mod en ansættelse fra december.
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23266@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger. Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


