Fuldtid · Region Midtjylland
Forskningsassistent med interesse for organisering af behandling af akut syge patienter i det nære sundhedsvæsen til Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg
Jobbeskrivelse
Er du interesseret i organiseringen af behandlingsforløb for akut syge patienter i det nære sundhedsvæsen? I det regionale strategiske forskningsprogram Det Nære Sundhedsvæsen søger vi i arbejdspakken med fokus på akutte somatiske patientforløb en forskningsassistent. Stillingen er på 8 måneder med opstart 1. juni 2026 eller efter aftale og er på 37 timer ugentligt. Der kan være mulighed for forlængelse og evt. senere et ph.d.-forløbBeskrivelse af projektetFormålet med forskningsprogrammet Det nære sundhedsvæsen er, såvel forskningsmæssigt som i praksis, at bidrage til en transformation af sundhedsvæsnet, i form af udviklingen af det nære sundhedsvæsen på tværs af sundhedsvæsnets aktører.
I arbejdspakken, med fokus på akutte somatiske patientforløb, vil vi de næste år udføre forskellige projekter omhandlende eksisterende lokale indsatser, såvel kliniske som forskningstiltag, der i et samarbejde mellem akutafdelingerne, kommuner, almen praksis og præhospital forebygger indlæggelser/tilbyder patienten behandling i det nære sundhedsvæsen som alternativ til indlæggelse. Vi er i gang med en dybdegående kortlægning af eksisterende tiltag i regionen, og 2 projekter der omhandler behandling i eget hjem samt betydningen af flytningen af akutteams fra kommuner til regionen er planlagt. Forskningsassistenten vil, i et tæt samarbejde med arbejdsgruppen bestående af forskere, klinikere og ledere fra det akutte sundhedsområde herunder akutafdelinger, kommuner, almen praksis og præhospital, få en betydelig rolle i udførelsen af arbejdspakkens arbejde.
Arbejdspakken ledes af lektor og antropolog Iben Duvald, forskningsansvarlig i akutafdelingen, HE Midt. Iben vil være den, forskningsassistenten primært refererer til i dagligdagen. Arbejdspladsen vil være i Viborg, med mulighed for at sidde i Aarhus efter aftale.Vi søger dig, der:der kan arbejde selvstændigt, og indgå som en del af det team, der samarbejder om at løfte dette projekt.
Du skal have erfaring med projektkoordinering og et godt kendskab til forskellige typer af dataindsamling, herunder kvalitative interviews og kvantitativ databearbejdelse. Vi søger en forskningsassistent med kendskab til, erfaring med og interesse for organiseringen af det akutte somatiske sundhedsområde og dets forskellige aktører, og som har kompetencerne til at navigere og forske i dette til tider komplekse tværsektorielle samarbejde - med blik for alle områdets aktører. Desuden er det en fordel, hvis du har erfaring med at udføre studier af fagprofessionelle/patient/pårørende-perspektiver.Derudover lægger vi vægt på:at du er nysgerrig, initiativrig og har gode interdisciplinære/tværfaglige samarbejdsevnerat du kan arbejde selvstændigt og er struktureretat du har gode kvalifikationer inden for og gerne erfaring med både kvalitative og kvantitative metoderat du er god til skriftlig og mundtlig fremstilling – også på engelskat du har en relevant kandidatgrad (fx folkesundhedsvidenskab, sygepleje, sundhedsfaglig kandidat-udd.)at du har erfaring med forskningsaktiviteter så som udarbejdelse af projektbeskrivelser, litteratursøgning og artikel-skrivningHos os får du et interessant og udviklende job med mange spændende udfordringer og en bred kontaktflade i skiftende sammenhænge. Der vil være mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige arbejdsopgaver inden for primært forskning og projektstyring/udvikling.
Du bliver en del af et team, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor alle trives både fagligt og socialt. Her er plads til at udvikle sig i et trygt miljø, hvor alle udfordres, men altid med backup fra gruppen.Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dkInteresserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen.Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen: Arbejdspakkeleder Iben Duvald tlf: 21840759Din ansøgningDin ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest mandag den 4. maj 2026.Samtaler forventes den 13. maj 2026.Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


