Fuldtid · Region Midtjylland
Flere hjertevarme kollegaer søges til Gårdhaven - en del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland
Jobbeskrivelse
Vil du arbejde et sted, hvor du bliver mødt med tillid? Er du verdensmester i relationer og i stand til at se mennesket før rygsækken? Så er Gårdhaven måske det rigtige sted for dig. Vi byder løbende nye borgere velkommen, det betyder, at flere mennesker har brug for os og derfor udvider vi nu medarbejdergruppen.
Hos os bliver du ansat som menneske – ikke som en færdig fagperson. Fagligheden bygger vi sammen gennem uddannelse, kurser og tæt kollegial sparring. På Gårdhaven arbejder vi med voksne, der bærer på tunge erfaringer. Mennesker, som har oplevet svigt – og som har brug for, at vi viser, at tillid kan genopbygges.
Her er traumeforståelse, ro og ydmyghed vigtigere end at kunne det hele på forhånd. Vi tror på, at rigtig meget kan læres, hvis hjertet og nysgerrigheden er med fra start.Vi søger dig, der… Er uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, socialrådgiver, fysio- eller ergoterapeut – eller har en anden relevant baggrund Har lyst til at arbejde relationelt med traumer og recovery Kan finde ro i det uforudsigelige Ser mennesket bag adfærden og er åben for faglig og personlig udvikling Gårdhaven er et døgndækket botilbud i bevægelse. Med nye borgere og nye kollegaer er vi i gang med at forme en fælles retning, hvor både beboere og medarbejdere kan vokse.
Det kræver tålmodighed, mod og faglighed – og et stærkt fællesskab.Hos os får du: Et kollegafællesskab, hvor vi løfter og lærer af hinanden Faglig udvikling gennem SVO’s eget uddannelsesforløb Fundament En arbejdsplads, hvor du bliver mødt som menneske Mulighed for at gøre en forskel, der kan mærkes – hver dag Om Gårdhaven Gårdhaven er en del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland. Vi er et døgndækket botilbud for mennesker, der i kortere eller længere perioder har brug for en specialiseret, rummende og omsorgsgivende indsats. Beboerne lever med komplekse demenstilstande, svære psykiatriske sygdomme og eventuelt misbrugsproblematikker. Vores kerneopgave er at skabe et trygt og meningsfuldt liv for mennesker med komplekse psykiske udfordringer. Ansøgning og ansættelse Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk. Ansøgningsfrist er d. 9. juli. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt eller senest d.
1. september 2026. Ved spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Rikke Dupont på tlf.: +45 6150 3408 eller mail: riduso@rm.dk Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


