Fuldtid · Gentofte Kommune
Faglig koordinatorer til 2 nye afdelinger på Rygårdcentret
Jobbeskrivelse
Brænder du for faglighed, læring og beboercentreret omsorg? Har du lyst til at være en del af et plejehjem i udvikling, hvor du kan være med til at forme nye arbejdsgange, introducere nye medarbejdere og skabe en fagligt stærk kultur fra starten? Så er du måske vores nye faglige koordinator.Rygårdcentret står overfor en ny og spændende forandring: I sensommeren 2026 åbner Rygårdcentret to nye afdelinger.
Poppellunden, som er en specialiseret afdeling for mennesker med demenssygdomme og med plads til 22 beboere, og Birkelunden som er en afdeling for mennesker med varierende somatiske og kognitive problematikker. Vi flytter ind i nyrenoverede rammer i start september 2026. Poppellunden og Birkelunden søger i den forbindelse en faglig koordinator til hver afdeling.Som faglig koordinator får du en nøglefunktion i denne overgang.
Du bliver bindeled mellem medarbejdere, faglig udvikling og drift og får stor indflydelse på, hvordan nye arbejdsgange og faglig kultur etableres, understøttes og fastholdes.Stillingen kræver, at du arbejder struktureret, systematisk, kan skabe overblik og samtidig bevare fleksibiliteten, når hverdagen ændrer sig. Du skal kunne kommunikere ligeværdigt og have en pædagogisk tilgang til dine kolleger. Du skal kunne arbejde i team, men samtidig bevare en selvstændig tilgang i opgaveløsningen.
Du samarbejder med og arbejder under ledelse af afdelingslederen og har en tydelig faglig stemme i afdelingen. Dine primære opgaver: Faglig sparring, undervisning og læring Faglig sparring med social- og sundhedshjælpere og assistenter, samt sygeplejersker ved komplekse beboerforløb. Praksisnær undervisning, vejledning og bedside i hverdagen for at udvikle og fastholde faglige kompetencer, herunder inddragelse af MMC kompetencekort. mmc kompetencekort - Google SearchUnderstøtte udviklingen af en læringskultur i en afdeling under opbygning.
Bidrage til faglige vurderinger og helhedsorienterede observationer. Kvalitet og faglig udvikling Implementere og sikre efterlevelse af retningslinjer og nye arbejdsgange. Arbejde systematisk med læring efter UTH’er, i samarbejde med udviklingssygeplejersken.
Medvirke til faglig udvikling i samarbejde med ledelsen og dine kolleger i afdelingen.Medansvar for at sikre kvaliteten i helhedsplejen, med respekt for beboernes selvbestemmelse. Koordinering og samarbejdeSkabe struktur og overblik i en hverdag præget af nye rutiner og nye kolleger. Arbejde struktureret for at understøtte drift og faglighed.
Du varetager arbejdsplanlægning med dine kollegaer ud fra behov, kompetencer og ressourcer.Være fleksibel og kunne navigere, når planer ændrer sig. Understøtte kolleger i de nye rammer og sikre et trygt og fagligt stærkt miljø. Bidrage til introduktion, oplæring og inklusion af nye kolleger hen over sommeren.
Sikre det gode samarbejde med pårørende omkring beboernes forløb, herunder indflytningsforløb.Indgå i plejen Deltage i helhedsplejen som faglig ressource, særligt ved komplekse beboere. Lave helhedsvurderinger, observationer og planlægge individuelle indsatser. Kontaktperson for udvalgte beboere. Arbejde hver 3. weekend.Øvrige opgaver Oplæringsansvarlig for vores SOSU-elever, samt deres læringsforløb og støtte de daglige oplæringsvejledere.
Hvis du ikke allerede er uddannet, vil der blive lagt en uddannelse plan. Planlægning af indflytning af nye beboere i samarbejde med afdelingens øvrige personale. Nexus – Du vil være ansvarlig for at journalerne lever op til gældende retningslinjer.
Tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, fx visitation, hjælpemiddelterapeuter og praktiserende læger. Din profil: Uddannelse og erfaring Uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Erfaring fra plejehjem eller hjemmeplejen.
Erfaring med demens, geriatri og komplekse beboerforløb. For Poppellunden særligt vil du komme på kurser omkring demens efter behov.Vi tilbyder En central og udviklende rolle med stor faglig indflydelse i opstarten af vores nye afdelinger. Mulighed for at præge faglig retning og kultur i helt nyrenoverede rammer.
Afdelinger med høj faglighed, samarbejde og fokus på beboernes trivsel. En arbejdsplads, hvor læring, udvikling og omsorg går hånd i hånd.Et tæt samarbejde med Rygårdcentrets øvrige afdelingerHvis du foretrækker en bestemt afdeling, bedes du mærke ansøgningen, Poppellunden eller Birkelunden.I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på ældreområdet skal forevises straffeattest, som indhentes digitalt med samtykke.Kerneopgaven Vi understøtter borgerens individuelle ønsker og mål for et meningsfuldt liv gennem et aktivt samarbejdeVision At beboeren kan leve et liv så tæt på det, der er mistet og ønsket.VærdierMangfoldighed, anerkendelse, nærvær, samspil og engagement.Rygårdcentret er bygget i 1980 og udvidet i 2010.Vi er pt. under ombygning. I dag består Rygårdcentret af 40 plejehjemsboliger (Egelunden), 34 plejehjemsboliger (Kastanjelunden) samt et daghjem (Blomsterlunden) med daglige 40 pladser.
Efter ombygningen vil der være i alt 134 boliger. Rygårdcentret har eget vaskeri, frisør, administration, fodterapeut, en serviceafdeling og en teknisk afdeling. Der er cirka 110 fastansatte medarbejdere på Rygårdcentret.Der indkaldes løbende til samtaler.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


