Fuldtid · FGU Trekanten S/I
Faglærer til Lager, logistik & spedition i Fredericia
Jobbeskrivelse
Faglærer til Lager, logistik & spedition i FredericiaVil du være med til at gøre en forskel for unge, der har brug for en anderledes tilgang til læring? Søger du en arbejdsplads, hvor fællesskab og gode relationer er en naturlig del af hverdagen? Så vil vi meget gerne modtage din ansøgning. Vi søger en dygtig og engageret faglærer, der kan stå i spidsen for vores nye hold Lager, logistik & spedition på vores skole i Fredericia. Her får du en central rolle i at opbygge holdet, hvor du skal undervise eleverne i lager, logistik og spedition – og samarbejde med virksomheder og øvrige uddannelsesinstitutioner om opgaven.
Du vil få stor indflydelse på rammer og indhold, og skal bl.a. være med til at etablere FGU Trekantens centrallager, som kan danne rammen om undervisning i varemodtagelse, lagerstyring, planlægning og transport. Hos os bliver du en del af et mindre team, der med forskellige fagligheder laver helhedsorienteret undervisning til vores elever. Eleverne er en mangfoldig gruppe med forskellige behov og forudsætninger, og vi arbejder målrettet på at skabe et tilbud, hvor unges sociale, mentale og faglige trivsel understøtter deres udvikling. Vi tilbyder frie rammer og mulighed for selv at planlægge din hverdag i samarbejde med teamet. Om digDet er vigtigt, at du har lyst til at bidrage til de unges hverdag og udvikling.
Derudover: Er du uddannet inden for lager, logistik eller spedition – eller har praktisk erfaring fra branchen Er du klar på at planlægge praksisnær undervisning i samarbejde med dit team og ledelse Er du udviklingsorienteret, positivt indstillet og indstillet på en foranderlig hverdag Har du interesse for IT og digitale medier Har du stort kørekort Det er en fordel, hvis du har undervisningskompetence inden for et alment fag, fx engelsk Fællesskab, tryghed og udviklingHos FGU Trekanten bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi deler viden, sparrer og udvikler praksis sammen, bl.a. på vores årlige seminar. Hos os arbejder forskellige fagligheder side om side, og alle er vigtige for, at hverdagen fungerer.Vi prioriterer et trygt og støttende arbejdsmiljø med åben dialog, tæt teamsamarbejde og fælles rutiner, der styrker relationer - fra hverdagsmåltider til personaleforeningsarrangementer.Du får løbende mulighed for relevant kompetenceudvikling, så du kan styrke din faglige ambitioner i takt med skolens retning. Vi investerer i udvikling, og derfor har vi også en udviklingsafdeling, der understøtter internt efteruddannelse og eksterne udviklingsprojekter.Kan du se dig hos os?Så send din ansøgning til os senest 10. august 2026 kl.
12. Samtaler afholdes 17. og 21. august 2026. Vi ønsker stillingen besat senest 1. oktober 2026. Stillingen er en fuldtidsstilling, og du får løn efter gældende overenskomst.Vi holder sommerferie i uge 28-31.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


