Fuldtid · Esbjerg Kommune

Esbjerg Døgnrehabilitering søger fysioterapeut

Virksomhed
Esbjerg Kommune
Lokation
Esbjerg
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Brænder du for at være med til at sikre borgerne i Esbjerg Kommune et stærkt og nært sundhedsvæsen - og vil du være med til at skabe koordinerede og sammenhængende forløb til gavn for borgerne og det samlede sundhedsvæsen? Så se med her. Esbjerg Døgnrehabilitering spiller en væsentlig rolle i at sikre, at kommunens borgere modtager tværfagligt kvalificerede rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i den enkeltes hverdagsliv.

Vi søger en fysioterapeut, der har lysten og viljen til at udvikle og understøtte borgerens muligheder for at varetage de hverdagsaktiviteter, der giver mening for den enkelte. Vi arbejder ud fra, at de indsatser vi iværksætter skal kunne omsættes og overføres til det liv, borgeren skal leve efter et endt ophold hos os. Som fysioterapeut skal du kunne se meningen i at arbejde aktivitetsbaseret, da vores tilgang er, at alle indsatser skal være funderet i ønsket om at forbedre en eller flere specifikke dagligdagsaktiviteter.

Vi søger dig, der er fagligt velfunderet og som samtidig kan se dig selv udfolde dine kompetencer i tværfaglig kontekst i samspil med andre aktører – interne såvel som eksterne. Vi søger lige nu en fysioterapeut med ansættelse pr. 1. juni 2026 eller efter aftale.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Andet timetal kan ønskes. Esbjerg Døgnrehabilitering er en rehabiliteringsafdeling med 28 midlertidige døgnpladser.

Vi håndterer borgere fra alle lægefaglige specialer og arbejder efter både sundheds- og serviceloven. Faggrupperne er fordelt på sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter samt husassistenter. Esbjerg Døgnrehabilitering modtager årligt ca.

200 borgere til et døgnrehabiliteringsforløb. 90% af borgerne udskrives direkte til Esbjerg Døgnrehabilitering efter et sygehusophold. Vi modtager derfor borgere med en bred vifte af problemstillinger og behov for genoptræning.

Afdelingen arbejder i hverdagen tæt sammen med visitatorer, sundhedscentrets terapeuter og akutteamets sygeplejersker. Indsatserne på Esbjerg Døgnrehabilitering gives som en målrettet og tværfaglig rehabiliteringsindsats med udgangspunkt i borgers ønsker, behov og ressourcer med det formål, at borger kan opnå og opretholde et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt. Vi forventer, at Du har klinisk erfaring indenfor fysioterapifaget og gerne ift. neurologiske borgere.

Du har lyst til at arbejde tværfagligt og har en anerkendende og rehabiliterende tilgang til borgerne. Du kan løse komplekse fysioterapeutiske opgaver, arbejde evidensbaseret og være i stand til at integrere ny viden. Du trives i en travl hverdag, hvor du skal tage ansvar og være i stand til at prioritere dine opgaver.

Du er fleksibel og energisk, med lyst til at bruge dit fag i en bred vifte af opgaver. Du brænder for at være med til at udvikle og kvalitetssikre det fysioterapeutiske område. Du kan formidle viden og oplære i nye fysioterapeutiske tiltag både til enkeltpersoner og i mere formaliserede undervisningsseancer.

Du skal kunne samarbejde med såvel eksterne som interne samarbejdspartnere. Du benytter fysioterapeutisk dokumentationspraksis og kan anvende gængse dokumentationsværktøjer. Vi tilbyder Muligheden for at arbejde rehabiliterende og tværfagligt med udgangspunkt i fysioterapi.

En arbejdsplads med engagerede kollegaer og et højt fagligt miljø. Høj faglighed med fokus på evidensbaseret intervention og kompetenceudvikling af medarbejdere. En spændende og afvekslende dagligdag, hvor du bliver udfordret og kan udvikle din faglighed.

En fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed og hvor din mening er værdifuld. Er du interesseret og ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte fysioterapeut Anna Markvart på tlf. 23 35 84 62 eller leder Gitte Puggaard på tlf.

29 33 52 84 eller på mail gipu@esbjerg.dk Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest. Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist: 1. april 2026 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 16. Grundet implementering af sundhedsreformen og den medfølgende flytning af opgaver fra Esbjerg Kommune til Region Syddanmark, overgår ansættelsen pr. 1. januar 2027 til Region Syddanmark.

Dette kan medføre ændringer i ansættelsesvilkårene. Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.