Fuldtid · Kalundborg Kommune

Ernæringsassistent til køkkenet på Rørmosen

Virksomhed
Kalundborg Kommune
Lokation
Gørlev
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

“Rørmosen – hvor hjertet ikke har demens.”Vil du være med til at skabe måltider, der ikke bare mætter – men også skaber glæde, genkendelighed og livskvalitet for vores beboere?På Rørmosen søger vi en engageret og fagligt stærk ernæringsassistent til vores køkken. Hos os er maden en central del af hverdagen – og en vigtig brik i det samlede omsorgsarbejde.Vi arbejder ud fra vores fælles værdigrundlag, hvor vi møder både beboere og kollegaer med nærvær, respekt og en tro på, at alle kan blomstre – hele livet.Om stillingenSom ernæringsassistent hos os bliver du en del af et køkken, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Du vil være med til at sikre ernæringsrigtige, velsmagende og indbydende måltider, der tager hensyn til den enkelte beboers behov, ønsker og livshistorie.Du vil bl.a. arbejde med:Tilberedning af daglige måltider til vores beboere Specialkost, diæter og individuelle ernæringsbehov Menuplanlægning med fokus på variation, sæson og kvalitet Samarbejde med plejepersonale om beboernes ernæringstilstand Egenkontrol, hygiejne og fødevaresikkerhed Medansvar for en god stemning i køkkenet og på tværs af husene Vi søger dig, derEr uddannet ernæringsassistent Har erfaring med kost til ældre – gerne inden for demensområdet Har fokus på ernæring, smag og æstetik i måltiderne Arbejder struktureret og har blik for både detaljer og helhed Er fleksibel og trives i en hverdag med variation Er en god kollega, der bidrager til et positivt og samarbejdende arbejdsmiljø Hos os får duEn arbejdsplads med høj faglighed og stærkt fællesskab Mulighed for at gøre en reel forskel for vores beboeres livskvalitet Et arbejdsmiljø præget af tillid, udvikling og arbejdsglæde Kollegaer, der arbejder ud fra værdierne i “Blomstringsbilledet” – med fokus på trivsel, relationer og mening En hverdag hvor vi tror på, at små handlinger kan skabe store øjeblikke 2 ernæringsassistenter som dine nærmeste kollegaerHvem er vi?Rørmosen er en del af Kalundborg Kommune og rummer 81 boliger fordelt på 10 huse, heraf et hus med midlertidige pladser.

Vores beboere har middel til svær demens. Vi arbejder hver dag for at skabe hjemlige rammer, høj faglig kvalitet og et omsorgsmiljø, der får mennesker til at trives og blomstre – også når livet er ramt af demens. Stillingen Vi søger en ernæringsassistent i dagvagt på 30 timer/ugentligt pr.

1. juni 2026 eller efter aftale. Stillingen er uden weekend og helligdags arbejde. Ved arrangementer kan der forekomme timer uden for normal arbejdstid.Løn og ansættelseEfter gældende overenskomstAnsøgningHar du lyst til at blive en del af vores køkken og bidrage til gode måltidsoplevelser hver dag, så glæder vi os til at høre fra dig.Ansøgningsfrist: onsdag den 13. maj 2026 Samtaler afholdes: LøbendeHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:Afdelingsleder Lone Smith Nunes på telefon 30761203.Afdelingsleder Catharina Elshave på telefon 30761204Om osI Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service.

Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer.

Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion. Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.----------I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.