Fuldtid · www.aalborg.dk
Ergoterapeut til barselsvikariat i Jobcenter Aalborg!
Jobbeskrivelse
Jobcenter Aalborg vil være Danmarks mest værdiskabende beskæftigelsesindsats for virksomheder og borgere. Du har nu muligheden for at være med til at løse vigtige og spændende opgaver, da vi mangler en barselsvikar til vores team af ergoterapeuter i Job- og aktivhuset. Som et led i arbejdet med at sikre, at endnu flere personer med handicap bliver fastholdt i eller kommer i beskæftigelse, søger vi en ergoterapeut. Der vil være opgaver forbundet med mange forskellige borgere som er både tæt på og langt fra arbejdsmarkedet og på tværs af Jobcenter Aalborg.
Brugen af og viden om de handicapkompenserende ordninger, herunder bl.a. personlig assistance og hjælpemidler, skal hele tiden udbredes til gavn for borgere og virksomheder. Hvad kendetegner opgaveløsningen?Vi arbejder ud fra et beskæftigelsesperspektiv for hver enkelt borger, uanset om det handler om fastholdelse, en kort eller en længere vej tilbage til arbejdsmarkedet eller for nyuddannede at få fodfæste. Din hverdag vil veksle ml. administrativ tid på kontoret, hvor vejledning af virksomheder og borgere fylder meget, sparring med kolleger, samt virksomhedsbesøg. Jobbet stiller krav til, at du hurtigt kan sætte dig ind i borgere og virksomheders problemstillinger, og samtidig kan vurdere mulighederne på arbejdspladsen. Opgaverne rummer en praktisk ergoterapeutfaglig del, som dels rummer vejledning omkring de handicapkompenserende ordninger, samt ergonomi, arbejdspladsindretning, planlægning af arbejdsgange mv.Opgaven indeholder myndighed, hvor du har ansvaret for at vurdere og bevillige ordninger.Funktionen vil i nogen grad gå på tværs af Jobcenter Aalborgs enheder. Hvilke ønsker har vi til dine kompetencer?Du skal være uddannet ergoterapeut, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra beskæftigelsesområdet.
Vi søger desuden en kollega, som kan se sig selv i nedenstående profil:Du ser værdien i, at fastholde ordinært beskæftigede i job, samt at give såvel ledige længst væk fra arbejdsmarkedet hjælp til at opnå en tilknytning hertil.Du har personlig gennemslagskraft og skal kunne træffe selvstændige beslutninger. Du trives med at arbejde selvstændigt, men drives af at nå vores fælles målDu har flair for anvendelse af IT, og har en naturlig tilgang til at dokumentere dit arbejdeDu har kørekort B og mulighed for at anvende egen bil i jobbet, når afdelingens fællesbiler er i brug Hvad kan vi tilbyde?Du får din daglige gang i Job- og Aktivhuset. Her arbejder vi hver dag for, at flere borgere bliver en del af arbejdsfællesskabet. Vi løfter beskæftigelsesindsatsen for bl.a. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, borgere i ressourceforløb og fleksjobvisiterede.Vi er ca.
120 medarbejdere og holder i dag til på John F. Kennedys Plads 1B. I løbet af foråret 2027 samler vi hele jobcentret på Langagervej – en stor og spændende forandring, der giver nye muligheder for tværfagligt samarbejde og stærkere service til borgere og virksomheder.
Vi tilbyder ligeledes et stærkt fagligt med miljø med gode muligheder for faglig sparring. I vores arbejde tager vi udgangspunkt i seks fælles principper:Alle har ret til at være en del af arbejdsfællesskabetVirksomheder er aktive medspillereFaglighed giver fleksibilitetEnkle løsninger med stor effektRessourcer og relationer i centrumSamarbejde der virker Lyder det spændende?- så vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig! Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, inden du søger jobbet, kan du kontakte afdelingsleder i Job- og Aktivhuset Birgitte Ramsdahl på tlf. 25199151Ansøgningsfristen er d.
12. maj 2026, og vi forventer at afholde samtaler d. 18. maj 2026. Der vil evt. blive anvendt en case til samtalen. Stillingen forventes besat hurtigst muligt eller senest d.
1. juli 2026.Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Forud for ansættelse, indhenter vi reference.Send ansøgningDu sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på mulighederHos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger.
Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


