Fuldtid · Områdekontor Østerbro
Erfaren konsulent til Ledelsessekretariatet i Fængselskreds Øst
Jobbeskrivelse
Har du erfaring med sekretariatsbetjening, ledelsesunderstøttelse og PA-opgaver? Og trives du med en hverdag, hvor opgaverne spænder bredt, og hvor du både skal skabe overblik, drive processer og få ting til at ske? Så er du måske vores nye konsulent i Ledelsessekretariatet i Fængselskreds Øst i Danmarks Fængsler.
Som konsulent i Ledelsessekretariatet får du en central rolle i at understøtte øverste ledelse og sikre en kvalificeret og sammenhængende opgaveløsning. Du bliver en del af en engageret enhed med høj faglighed, der arbejder tæt på organisationens ledelse og på tværs af fagområder. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, sparrer om opgaverne og løfter i fællesskab.
Vi har en uformel omgangstone, plads til humor og et stærkt fællesskab, hvor vi sammen finder gode løsninger – også når tempoet er højt. Vi søger en erfaren profil, der kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og bringe sin faglige tyngde ind i opgaverne og dele denne viden. Om jobbet Som konsulent i Ledelsessekretariatet i Kredskontoret i Fængselskreds Øst får du en bred vifte af drifts- og udviklingsorienterede opgaver.
Du udarbejder blandt andet notater, præsentationer, håndterer diverse bestillinger og anden ledelsesinformation og bidrager til at omsætte komplekse problemstillinger til klare og anvendelige oplæg. Du koordinerer beslutninger og processer på tværs af organisationen og fungerer som tovholder på forskellige opgaver. Du skaber overblik, sikrer fremdrift og følger systematisk op på aftaler og beslutninger, så relevante parter er involveret, og opgaver kommer sikkert i mål.
Du bidrager også til forandringsprocesser og organisationsudvikling. En vigtig del af rollen er at være med til at kvalificere Ledelsessekretariatets samlede opgaveløsning. Du sparrer med ledere, kolleger og samarbejdspartnere, udfordrer og kvalificerer løsninger og bidrager til høj kvalitet i sekretariatets leverancer.
Du indgår også i ledelsesbetjeningen, herunder varetagelse af PA-opgaver for kredsdirektøren og vicekredsdirektøren, mødeforberedelse samt udarbejdelse, kvalitetssikring og koordinering af blandt andet høringssager, redegørelser, ombudsmandsbesøg og lignende. Du skal derfor trives med en omskiftelig hverdag med en bred opgaveportefølje, hvor du både arbejder med langsigtede opgaver og håndterer korte deadlines. Om dig Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau og flere års relevant erhvervserfaring med ledelsesunderstøttelse og sekretariatsbetjening.
Du har erfaring med selvstændigt at drive opgaver og processer og med at understøtte ledelsen – gerne fra en politisk styret organisation. Du arbejder analytisk og struktureret, formidler klart og præcist og trives med en bred kontaktflade. Du kan drive egne opgaver selvstændigt, skabe overblik i komplekse problemstillinger og bevare blik for både detaljer og den større sammenhæng.
Du prioriterer sikkert og leverer høj kvalitet, også når der er mange opgaver og korte deadlines. Du er initiativrig og opsøgende og tager ansvar for at få opgaverne til at bevæge sig fremad. Samtidig er du en holdspiller, der gerne sparrer med andre og bidrager konstruktivt til at finde gode løsninger.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Du indplaceres som special- eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Kredskontoret i Fængselskreds Øst, Kristineberg 4, 2100 København Ø.
Ansøgning Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”. Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag d. 21. september 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 40 og 41. Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort. Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse. Stillingerne kan dog først tiltrædes, når der foreligger en sikkerhedsgodkendelse fra PET. Du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Randi Amalie Rud på tlf. 7255 9031.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne. I alt ca. 2300 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


