Fuldtid · Guldborgsund Kommune
Er du SUNDskolens nye pædagog?
Jobbeskrivelse
Vi søger 1 pædagog, som trives i både undervisning og SFO-aktiviteter. Ligeledes skal man kunne trives med udeliv og meget gerne have erfaring med arbejdet i en SFO.Stillingen ønskes besat pr.1.6.26 eller snarest derefter og er på 34 timer. SUNDskolen er stedet, hvor tingene sker. Vi er i fuld gang med at bygge Danmarks første svanemærket skole, hvor verdensmål og bæredygtighed skal gå hånd i hånd med elevernes læring og trivsel. Vi flytter til den nye skole til skoleåret 26/27.Guldborgsund Kommune har en vision om at være en dannelseskommune, og det er ikke kun noget, vi siger på SUNDskolen.
Børnene, lærerne og pædagogerne får med den nye skole de allerbedste rammer for læring, kreativitet, bevægelse og udvikling. Vil du være med og spille en aktiv rolle i opbygningen af den nye skole og SFO samtidig med at du fra dag ét kan holde fokus på hverdagen i undervisningen og i SFO´en. Stillingens nøgleopgaver:Du skal indgå aktivt i både SFO og undervisning og sammen med det øvrige personale være med til at skabe et udviklende og lærerigt miljø for vores børn. Timerne i undervisningen er sammen med en lærer, men kan også være alene.I SFO vil du være primærpædagog for en klasse og sammen med dine kolleger spiller du en aktiv rolle i planlægning og afvikling af en hverdag fyldt med leg, bevægelse udeaktiviteter og kreativitet. Personlige kompetencer:Du er ansvarsfuld og loyalDu er omstillingsparat og trives med en til tider hektisk hverdagDu kan arbejde selvstændigt i teamet og samarbejde i hele husetDu arbejder anerkendende i praksisDu ser forældrene som ligeværdige samarbejdspartnereDu har lyst til at involvere forældrene i børnenes hverdagDu besidder et godt humør Faglige kompetencer:Du er uddannet pædagogDu har erfaring med pædagogisk praksis – meget gerne skoleerfaringDu har interesse for og kompetencer indenfor udeaktiviteterDu har interesse og kompetencer indenfor det specialpædagogiske områdeDu kan bruge din erfaring/viden og har lyst til at udvikle din egen og fællesskabets pædagogiske praksisDu kan formulere dig skriftligtDu har erfaring for samarbejde med interne som eksterne sparrings- og samarbejdspartnere Vi tilbyder:En skole og SFO i udviklingEn forskellig og mangfoldig personalegruppe, der arbejder sammen mod fælles målEn reflekterende personalegruppe og ledelseEt miljø med en masse dejlige og nysgerrige børnEt samarbejde med dygtige sparrings- og samarbejdspartnereEn kultur med engagerede kollegaer og ledelseDin ansøgning skal afspejle dine interesser for ovenstående, og til ansættelsessamtalen vil du blive præsenteret for en case, som vil danne grundlag for vores dialog og give dig mulighed for at vise dine kompetencer. Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst.Flere oplysninger: Kontakt SFO-leder Tina Huge Larsen, 25 18 22 51 eller på tih@guldborgsund.dk for yderligere oplysninger. Vi ser gerne at du kommer på besøg inden du søger.Ansøgningsfrist: Mandag d.11.majSamtaler bliver afholdt i uge 21
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


