Fuldtid · Rudersdal Kommune
Er du specialpædagogen, der vil være med, når Egebakken bliver et Nest-børnehus?
Jobbeskrivelse
Børnehuset Egebakken bliver fra oktober et Nest-børnehus, og i den forbindelse søger vi dig, der har lyst til at bringe din specialpædagogiske viden i spil, og som motiveres af at øve, lære og udvikle dig sammen med os. Du får mulighed for at være med helt fra starten. Om jobbet I Egebakken vil du blive tilknyttet en gruppe med 16 børn, hvoraf fire pladser er særligt målrettet børn inden for autismespektret.
Du bliver en del af et lille team bestående af to pædagoger og en medhjælper, og I arbejder tæt sammen om at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i gruppen. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med PPR og modtager løbende supervision. Vi tror på, at børn grundlæggende er mere ens end forskellige – og at den trygge ramme, som børn med autismespektrumforstyrrelser har brug for, også understøtter trivsel og udvikling hos alle andre børn.
Derfor arbejder hele huset ud fra Nest-pædagogikkens værdier og metoder. Frem mod opstarten af Nest-gruppen i oktober vil du få en vigtig rolle i at planlægge og tilrettelægge sammen med dine kollegaer. Du bliver en del af det hold, der er med til at bygge strukturerne op og sikre, at børnene møder en tydelig, forudsigelig og tryg hverdag fra dag ét.
Hvis du – ligesom os – tror på, at alle børn trives bedst i fællesskaber, og at specialpædagogik og inkluderende praksis går hånd i hånd, så vil du passe rigtig godt ind hos os. Om dig Vi er et godt match, hvis du: er uddannet pædagog har specialpædagogisk viden og erfaring med børn i alderen 3–5 år gerne har særlig viden om autisme eller lyst til at styrke din viden kan se dig selv i et hus, hvor Nest er det fælles pædagogiske ståsted brænder for at arbejde inkluderende og tage udgangspunkt i børnefællesskabet trives i et professionelt læringsfællesskab – både internt og tværfagligt vægter et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde Om Børnehuset Egebakken Hvad kan du forvente af os: En fagligt stærk og ambitiøs medarbejdergruppe Kollegaer, der har været i huset i mange år og værner om et trygt arbejdsmiljø Et stort fokus på forældresamarbejde som en vigtig del af kvaliteten En kultur, hvor vi lykkes i fællesskab og har tillid til hinanden Uddannelse og kompetenceudvikling som en naturlig del af ansættelsen Hvem er vi: Egebakken ligger i lyse, nyrenoverede lokaler lige op til skoven. Vores pædagogiske arbejde bygger på et grundlæggende menneskesyn om, at anerkendende relationer er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.rudersdal.dk/boernehuset‑egebakken I forbindelse med, at vi bliver et Nest-børnehus, kompetenceudvikles hele personalegruppen både før, under og efter opstart. I Rudersdal Kommune prioriterer vi faglig udvikling højt, og du vil få gode muligheder for at videreuddanne og specialisere dig i den retning, der giver mening for dig og din funktion. Uddannelse er en selvfølge - ikke et gode Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset. https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog Om Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af.
Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER Ansættelsesvilkår, ansøgning, samtale og kontakt Startdato 2026-05-01 Ansøgningsfrist 2026-03-13 Samtaler afholdes Samtaler afholdes i perioden fra 2026-23-03 til 2026-27-03 Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


