Fuldtid · Nordværk I/S, Aalborg
Driftsansvarlig til Transport og Logistik hos Nordværk
Jobbeskrivelse
Er du skarp til at skabe struktur og holde styr på driften? Og trives du i rollen som forbindelsesled mellem ledelsen og Transport- og Logistikteamet? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Om jobbet Som driftsansvarlig i Transport- og Logistikteamet bliver du en central nøgleperson i den daglige drift. Du får ansvaret for at sikre, at vores transportopgaver planlægges, gennemføres og følges op på effektivt og sikkert — og at chauffører, ledelse og øvrige driftsområder arbejder i samme retning. Stillingen indeholder både koordination, rute- og kapacitetsplanlægning, driftsopfølgning og en tæt kontakt til vores chauffører.
Du vil være en vigtig sparringspartner for afdelingslederen og bidrage til at omsætte strategiske beslutninger til konkrete handlinger i transportdriften. Dine primære opgaver Daglig planlægning, koordinering og opfølgning på transport- og logistikopgaver Faglig ledelse af chauffører samt ansvar for bemandings- og vagtplanlægning Prioritering af opgaver og sikring af kvalitet, sikkerhed og ensartede processer Optimering af ruter, kapacitet og driftsflow Opfølgning på KPI’er samt håndtering af afvigelser, reklamationer og akutte hændelser Bidrag til fagpraktiske dele af kravspecifikationer på områder som beholdere, poser m.m. Om dig Vi søger en person, der kan skabe overblik og retning i en drift, hvor tingene kan ændre sig fra dag til dag.
Du trives i et miljø med mange kontaktflader og har lyst til at arbejde tæt sammen med både chauffører og ledelse. Personlige kvalifikationer Struktureret og løsningsorienteret Trives i en hverdag med højt tempo og mange bolde i luften Skaber overblik og motivation Gode kommunikations- og samarbejdsevner Beslutningsdygtig og ansvarstagende Fleksibel og robust- også når tingene ikke går efter planen Faglige kvalifikationer Planlægning og optimering af ruter, kapacitet og leverancer Opfølgning på KPI'er Håndtering af afvigelser, reklamationer og akutte driftsudfordringer Procesoptimeringer og løbende forbedringer Vi tilbyder Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde, faglighed og arbejdsmiljø er i højsædet. I Transport- og Logistikteamet arbejder vi målrettet for at udvikle en effektiv, grøn og moderne transportdrift, og du får mulighed for at præge både processer og arbejdsgange.
Vi tilbyder: En central rolle med stor indflydelse på transportdriften Mulighed for at udvikle og implementere nye procedurer og forbedringer En arbejdsplads, der prioriterer trivsel, arbejdsmiljø og faglig udvikling Et stærkt team, hvor samarbejde og dialog er en naturlig del af hverdagen Løn og ansættelsesforhold Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Arbejdstid: 37 timer pr. uge Mandag til torsdag: kl. 05.30 – 13.00 Fredag: kl.
05.30 – 12.30 Arbejdsplads: Over Bækken 2, 9000 Aalborg Vil du være med på holdet? Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Afdelingsleder Hilde Vos på tlf. 20 96 66 25 eller via mail: hvo@nordvaerk.dk Ansættelse pr. den 1. maj 2026 med mulighed for tidligere opstart.
Ansøgningsfrist: den 13. februar 2026. Der er to samtalerunder, og vi forventer at afholde første runde af samtaler den 19. februar 2026 og anden samtaler den 3. marts 2026. Kandidater til 2. samtale vil få udarbejdet en personprofil samt evt. forberedelse af en case forud for samtalen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge. Vi gælder os til at modtage din ansøgning! Nordværk I/S Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca.
600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune.
Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling.
Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


