Fuldtid · KU - SCIENCE - BIO SNM
Daglig projektleder til didaktisk samarbejdsprojekt om biodiversitet mellem Danske Landbrugsskoler og CMEC, Globe Institute, Københavns Universitet
Jobbeskrivelse
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) på Globe Institute søger en daglig projektleder med stor viden om biodiversitet og naturfagsundervisning til projektstyring og -koordinering samt specialiseret didaktisk udvikling. Stillingen er 37 timer/uge og tidsbegrænset fra 1. august 2026 til 31. juli 2027.Om osCMEC er et forskningscenter med ca. 50 medarbejdere samt flere større centre og forskningsprogrammer.
Vi forsker i, hvad der bestemmer Jordens biologiske mangfoldighed i fortid, nutid og fremtid. Vi formidler vores forskning aktivt til samfundet bl.a. gennem udvikling af undervisningsmaterialer, og vi sætter vores viden i relation til de globale økologiske kriser, klimaforandringer og bæredygtig udvikling.Vi tilbyderEn stilling med ansvar for den daglige projektledelse og -styring, varierede opgaver og mulighed for at bringe specialistviden i spil. Du bidrager til at bringe nyeste forskningsviden om biodiversitet ind i landbrugsuddannelserne midt i den grønne omstilling.
Du bliver en del af et internationalt og inspirerende fagmiljø med høje ambitioner for både forskning og formidling, som samtidig prioriterer det sociale og konstruktive arbejdsmiljø, hvor døren til dine kollegaer altid er åben.Om projektetCMEC er samarbejdspartnere i projektet ’Landbrugsuddannelsen som grobund for grønne forandringsagenter’, ledet af Danske Landbrugsskoler med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Formålet er at uddanne fremtidens faglærte landmænd til at drive den grønne omstilling af landbruget. CMEC skal over en 1-årig periode bidrage med udvikling af forskningsbaserede undervisningsmaterialer om biodiversitet.Om stillingenDine arbejdsopgaver og ansvarsområder består i:Koordinering af et landsdækkende samarbejdsprojekt mellem CMEC og Danske Landbrugsskoler, inkl. styring af CMEC’s leverancer, projektplan, afrapportering og økonomi samt løbende processtyring og -optimering.Lede vidensindsamling og den didaktiske udvikling af undervisningsmaterialer i samarbejde med projektgruppen, forskerkollegaer og ledelse.Løbende evaluering og kvalitetssikring af leverancer, forskningsfagligt og didaktisk.At styrke og udvikle relationer til centrale aktører i projektet.Faglig koordinering af opgaver for projektmedlemmer og studentermedhjælper.Planlægning og afvikling af workshops samt implementering af feedback.Ekstern repræsentation af CMEC/Globe Institute ved seminarer og møder med projektets styregruppe, ledelse mv.Om digDu er uddannet biolog – eller tilsvarende – med en solid viden om biodiversitet og erfaring med projektledelse i komplekse samarbejder.
Du har specialiseret viden om naturfagsdidaktik, særligt ift. ungdomsuddannelser, og du trives i spændingsfeltet mellem forskning og praksis. Du kender universitets- og forskningsverdenen og er en stærk formidler både mundtligt og skriftligt. Som person er du fagligt nysgerrig, selvstændig og kvalitetsbevidst.Vi forventer, at du:Har en kandidatgrad i biologi eller tilsvarende.Har dybdegående viden om biodiversitet forankret i aktuel forskning.Har erfaring med at udvikle, teste og evaluere forskningsbaserede undervisningsmaterialer i tæt samarbejde med målgruppen.Kender landskabet af aktører på natur- og biodiversitetsområdet i Danmark på tværs af forskning, uddannelse og rådgivning.Har erfaring fra krydsfeltet mellem forskning og praksis og med brobygning mellem institutioner.Kender universitetsmiljøet og forstår forskningsverdenens unikke bidrag til samfund og uddannelse.Har projektledelseserfaring fra samarbejdsprojekter med mange interessenter.Kommunikerer klart på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Kendskab til landbrugsuddannelsen er en fordel, men ikke et krav. Vi forventer dog, at du er motiveret for at holde dig opdateret om den grønne omstilling af landbruget.Løn- og ansættelsesvilkårDen ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Løn er i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og AC om ansættelse af akademikere i staten og sker med indplacering som specialkonsulent.
Der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer.Din ansøgningEr du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning vedhæftet uddannelsesbevis, CV og andre relevante bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN") senest den 10. maj 2026.Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.Yderligere spørgsmålHar du spørgsmål til stillingen kan du kontakte programleder Karsten Elmose Vad: kevad@sund.ku.dk. Du finder mere information om CMEC og vores aktiviteter her: https://macroecology.ku.dk/InfoAnsøgningsfrist: 10. maj 2026Ansættelsesdato: 1. august 2026Arbejdstid: Fuldtid.Afdeling/Sted: Globe Institute, CMEC
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


