Fuldtid · Områdekontoret Vest, Aarhus Nord
Chef for Uddannelse og Kompetenceudvikling i Danmarks Fængsler
Jobbeskrivelse
Tillid og tryghed er afgørende for, at vi i Danmark kan leve de liv, vi ønsker. I Danmarks Fængsler arbejder vi hver dag for at begrænse kriminalitet og skabe rammer for sikkerhed og tryghed i hele Rigsfællesskabet. Det kræver faglighed, dømmekraft og dygtige uniformerede medarbejdere - og en uddannelses- og kompetenceindsats, der følger med samfundet.
Hos os træder du ind i en organisation på et helt unikt tidspunkt. Med afsæt i strafreformen skal vi udvide bemandingen, øge kapaciteten og udvikle organisationen. Det peger direkte ind i denne chefstilling, hvor tempo og kompleksitet øges, ligesom vi ser ind i nye samarbejdsflader.
Samtidig skærpes kravene til, hvordan vi effektivt og med høj kvalitet rekrutterer, uddanner og udvikler de mennesker, der hver dag er med til at sikre orden og sikkerhed i de danske fængsler. Som chef for Uddannelse og Kompetenceudvikling står du i spidsen for Danmarks Fængslers uddannelser, herunder en omfattende rekrutteringsindsats, hvor målet er at tiltrække endnu flere kommende fængselsbetjente, transportbetjente, sikkerhedsbetjente og værkmestre. Sammen med dygtige kolleger udvikler og driver du i samarbejde med Styrelsen for Danmarks Fængsler rekrutteringsindsatsen og den samlede uddannelsesportefølje til disse samfundsvigtige opgaver.
Samtidig har du ansvar for – i tæt samarbejde med fængslerne og arresthuse, kredskontorer og Styrelse – at styrke kvaliteten af uddannelsen til uniformeret medarbejder og sammenhængen mellem fælles skoleforløb og praktik på matriklerne, så flere når hele vejen til at blive færdiguddannet uniformeret medarbejder på vores matrikler. Kompetenceudvikling og efteruddannelse er også dit ansvarsområde, og målet er høj faglighed, større arbejdsglæde og en varende tilknytning. Stor udvikling, stort råderum, mere proaktivitet ”Det er et enormt spændende tidspunkt at blive en del af ledelsesfællesskabet for Danmarks Fængsler.
Den nylige reorganisering og skiftet fra Kriminalforsorgen til Danmarks Fængsler er et skifte ikke kun af navn, men i høj grad også af gavn. Vi skal reformere måden, hvorpå vi uddanner og kompetenceudvikler - både teknologisk, pædagogisk og organisatorisk. Vi skal hurtigt vise, hvordan fremtiden kan se ud i realiteten”, siger kredsdirektør Michael Frølich.
Danmarks Fængsler hører under Justitsministeriet og består af Styrelsen for Danmarks Fængsler og to underliggende fængselskredse for hhv. Øst- og Vestdanmark med underliggende fængsler, arrester og tilsyn samt Grønlands Fængsler. De to kredse har forskellige ansvarsområder, der skal dække begge kredse.
Det gør sig også gældende for denne stilling, hvor du som chef for Uddannelse og Kompetenceudvikling er en del af ledelsesfællesskabet i Kredskontor Vest i Aarhus. Uddannelse og kompetenceudvikling er landsdækkende funktioner, så du får ligeledes en opgave med at sikre dialog og samarbejde med Fængselskreds Øst – uagtet at du er en del af ledelsesfællesskabet i vest. Du får fire souschefer i reference og en opgaveportefølje, der spænder fra rekruttering, grunduddannelser af alle uniformerede personalegrupper i Danmarks Fængsler og efteruddannelse til udvikling af kontoret i samarbejde med kredskontorerne og Styrelsen for Danmarks Fængsler.
Du får således ansvar for driften af skolerne i Møgelkær, Birkerød og Storstrøm samt pop-up-skoler og indsatser i Grønland og Kosovo. Du refererer til stabschefen for Vest. Om dig Du er en erfaren leder – gerne leder af ledere.
Ideelt set har din karriere en unik kombination af betydelig erfaring med uddannelser, hvor der er brug for at rekruttere og uddanne elever med henblik på fastansættelse i organisationen og klassiske embedsmandsdyder fra en offentlig (gerne statslig) kontekst. HR-faglighed fra en offentlig driftsorganisation vil også være en fordel. Det afgørende er, at du har et skarpt blik for, hvordan elever og medarbejdere kan tiltrækkes, tilknyttes og udvikles i livslange ansættelser.
Du har vist, at du omsætter overordnede beslutninger til praksisnære løsninger, der virker i hverdagen. Som leder kan du samle forskellige fagligheder og matrikler i én fælles retning, delegere med tillid og skabe følgeskab. Du er eksekveringsdygtig og lader ikke stå til.
Du vil rykke noget i - og med - en stor driftsorganisation. Du kan etablere relationer, der gør samarbejdet – også når det er svært – nemt. Du er forretningsorienteret, pragmatisk og optaget af løsninger, der giver mening.
Du trives med tempo, tåler modvind og har dit udgangspunkt i, at tingene kan lade sig gøre. Løn og ansættelsesvilkår Stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1. Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare ansættelsen som tjenestemand.
Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring, kvalifikationer samt et åremålstillæg. Stillingen besættes på åremål, og vi ønsker stillingen besat den 1. juni 2026. Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Du vil have din kontorplads enten i Møgelkær, Møgelkærvej 15, 7130 Juelsminde, i Aarhus, Mosevej 5B, 8240 Risskov eller i Birkerød, Biskop Svanes Vej 69, 3460 Birkerød. Du skal regne med en vis rejseaktivitet på tværs af riget. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem hele ansættelsen.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved henvendelse til konsulent Peter Debel Jacobsen på telefon 5076 1200 fra Mercuri Urval. Læs mere om Danmarks Fængslers organisation og opgaver på www. danmarksfængsler.dk. Ansøgning Du søger stillingen via knappen ”Søg stillingen”.
Din ansøgning, cv, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest mandag den 6. april 2026 kl. 23.59. For allerede udnævnte tjenestemænd skal ansøgningen stiles til Kongen.
Vi afholder 1. samtaler den 9. april 2026. Går du videre fra samtalen, vil der være testforløb og derefter 2. samtaler den 20. april 2026. Du kan læse mere om stillingen i et uddybende notat, som du kan rekvirere ved henvendelse til chefkonsulent i Styrelsen for Danmarks Fængsler Søren Hindsgaul Stuckert på e-mail sorenhindsgaul.stuckert@dkf.dk.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. Om Danmarks Fængsler Danmarks Fængsler fuldbyrder de straffe, som domstolene idømmer. Det gør vi på vegne af samfundet, og vi er de eneste, der løser den opgave.
Derfor sover Danmarks Fængsler aldrig. Hver dag, hver aften og hver nat går vi på arbejde i Danmarks Fængsler. Det gør vi for at få et samfund med mindre kriminalitet og færre ofre.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


