Fuldtid · Københavns Kommune

Bliv nattevagt hos os – social- og sundhedsassistenter til Center for Rehabilitering og Akutpleje, Kirsebærhaven i Valby

Virksomhed
Københavns Kommune
Lokation
København
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Er du social- og sundhedsassistent med hjerte for rehabilitering, og trives du med at arbejde om natten? Lige nu søger vi to social- og sundhedsassistenter til faste nattevagtsstillinger på vores rehabiliteringsafdeling. Som nattevagt bliver du en vigtig del af arbejdet med at skabe ro, tryghed og kontinuitet for vores borgere gennem natten.

Du arbejder selvstændigt, men altid som en del af et engageret team, hvor faglighed, ansvarlighed og samarbejde vægtes højt. Stillingernes omfang Stillingerne er på fuldtid i nattevagt i et 7/7-rul, hvor du arbejder syv nætter og herefter har syv dage fri. Den ene stilling er i lige uger Den anden stilling er i ulige uger Begge stillinger ønskes besat hurtigst muligt Arbejdstiden giver mulighed for en god balance mellem arbejdsliv og fritid samt kontinuitet i arbejdet med borgerne og samarbejdet med dine kollegaer.

Om os I Center for Rehabilitering arbejder vi hver dag for at hjælpe borgere til at genvinde funktion, selvstændighed og livskvalitet. Vi har borgere til midlertidigt døgnophold og et stort flow af indlæggelser og udskrivelser. Mange borgere har brug for akut, individuelt tilpasset pleje og træning, så de hurtigt kan genvinde tabte færdigheder og klare sig i eget hjem.

Vores borgere er over 65 år og kommer både hjemmefra og fra hospital. Kompleksiteten er høj, hvilket giver dig mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer inden for rehabilitering og klinisk observation. Om arbejdspladsen På Center for Rehabilitering og Akutpleje har vi fokus på både faglighed og et godt arbejdsmiljø.

Vi tror på, at medarbejdere trives bedst, når der er plads til sparring, udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab. Som nattevagt bliver du en del af et team, hvor selvstændighed og ansvar går hånd i hånd med samarbejde og støtte fra kollegaer. Vi prioriterer et trygt arbejdsmiljø, hvor der er plads til refleksion, læring og faglig udvikling.

Om stillingen Som social- og sundhedsassistent i nattevagt vil du blandt andet Varetage personlig pleje og sygeplejeopgaver om natten Observere borgernes tilstand og reagere på ændringer Sikre ro, tryghed og kontinuitet for borgerne gennem natten Dokumentere og følge op på borgerforløb Samarbejde med kollegaer på tværs af vagter for at sikre gode og sammenhængende borgerforløb Håndtere akutte situationer med ro og fagligt overblik Vi søger dig, der Er uddannet social- og sundhedsassistent Gerne har erfaring med rehabilitering eller nattevagt Trives med selvstændigt arbejde og tager ansvar Kan bevare roen og overblikket i akutte situationer Er fagligt nysgerrig og reflekterende Har IT-erfaring, gerne med Cura Har en positiv indstilling og bidrager til et godt arbejdsmiljø Hvad vi tilbyder Grundig introduktion og oplæring Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer Fokus på faglig udvikling og sparring Mulighed for at arbejde selvstændigt med stor faglig ansvarlighed En meningsfuld og alsidig arbejdsdag, hvor du gør en forskel for borgerne Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Yderligere oplysninger Hvis stillingen lyder interessant, er du velkommen til at sende din motiverede ansøgning og CV. Du har også mulighed for en rundvisning, hvor du kan se arbejdspladsen og møde dine kommende kollegaer – dette dog tidligst den 20. juli 2026 grundet ferie.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne have en rundvisning kan du kontakte afdelingsleder Christian Larsen på 24 21 60 47 eller assisterende afdelingsleder Mathilde Pedersen på 21 83 99 86. Søg via linket senest søndag den 26. juli 2026 Samtaler afholdes den 29. juli 2026. Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker.

Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.