Fuldtid · Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Bliv kontorelev i Toldstyrelsen og bidrag til en målrettet toldkontrol - Aarhus

Virksomhed
Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé
Lokation
Højbjerg
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Motiverer det dig at gøre en samfundsmæssig forskel, og vil du have en afvekslende hverdag? Vil du kickstarte din karriere med en kontoruddannelse i offentlig administration og samtidig få et dybdegående kendskab til toldområdet, hvor du er med til at sikre, at kun lovlige varer passerer grænsen til Danmark? Så skal du søge en elevstilling hos Toldstyrelsen i Aarhus!

Bidrag til en målrettet og effektiv toldkontrol og få en uddannelse med mange muligheder I Toldstyrelsen er vi samlet om samfundsopgaven. Det er vi både, når vi understøtter smidig handel på tværs af de ydre grænser, og når vi sikrer en effektiv toldkontrol. Hver dag året rundt står vi klar ved grænseovergange og i lufthavne.

Vi tjekker data og risikoprofiler. Vi vejleder borgere og virksomheder om toldreglerne. Du finder hurtigt ud af, at en tolder ikke bare er en tolder – for en tolder er hver dag med til at gøre en forskel og sikre Danmark bedst muligt.

Prøv kræfter med toldkontrol, ekspedition og administration Som kontorelev hos Toldstyrelsen får du en kontoruddannelse med speciale i told og offentlig administration, og du får mulighed for at komme rundt i flere af vores enheder i Aarhus. Det betyder, at du får et bredt kendskab til forskellige arbejdsopgaver inden for toldområdet, og du kommer fx til at arbejde med at: udføre en synlig, målrettet og effektiv toldkontrol – i gods- og fiskerihavne, lufthavne og hos en række større post- og kurércentraler i det midtjyske område udføre toldkontrol på skibe, lystfartøjer og lignende langs kyster og havne gennem en effektiv toldbehandling sikrer, at borgere og virksomheder betaler den korrekte told risikovurdere varer, der ankommer til det danske toldområde og understøtter, at toldkontrollen i Danmark foregår intelligent og risiko- og efterretningsbaseret besvare borgeres og virksomheders henvendelser om told og it-systemer føre tilsyn med bevillinger og bevillingsvilkår udføre ekspedition af import, eksport og forsendelse af varer sagsbehandle og håndtere certifikater og kontrol af bestemmelser. Toldstyrelsen – en arbejdsplads med en vigtig samfundsopgave Hos os tilbyder vi en elevplads, hvor du: får ansvar og udfordringer, som tilpasses dine faglige og personlige kompetencer arbejder i en større sags tjeneste med engagerede kolleger i hele landet er med til at løfte en international opgave og sikre det danske samfund.

I Toldstyrelsen har vi en professionel, men uhøjtidelig arbejdskultur med fagligt dygtige og engagerede kolleger, som du kan sparre med, og som altid er villige til at hjælpe dig. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tager hensyn til balancen mellem privat- og arbejdsliv. Hvem kan søge?

Du kan søge, hvis du synes ovenstående lyder spændende og samtidig opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration inden ansættelsesstart den 1. september 2026. Du opfylder adgangskravene ved at have gennemført EUX eller HHX eller ved at have gennemført STX, HF eller HTX suppleret med et HGS/EUD/EUS-grundforløb. Hvis du har en HG, der er afsluttet før 31/8-2015, skal du sørge for at henvende dig til en erhvervsskole for at få din uddannelse vurderet.

Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder, så dit uddannelsesforløb kan tilrettelægges bedst muligt for dig. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, bedes denne vedlagt din ansøgning. Derudover lægger vi vægt på, at du: er nysgerrig og hurtig til at omstille dig fra én situation til en anden kan kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk og/eller tysk er serviceminded og formår at fastholde en positiv og konstruktiv dialog med både kolleger, virksomheder og rejsende optræder professionelt, myndigt og korrekt samtidig med, at du udviser engagement og imødekommenhed kan modtage og omsætte feedback fra kolleger og din leder.

Da vi arbejder på alle tidspunkter af døgnet, skal du være indstillet på at arbejde på skæve tidspunkter, indimellem også om aftenen og i weekender. Derudover er det et krav, at du har kørekort B. Vær opmærksom på, at du i dele af dit elevforløb skal bære uniform.

Kontakt og ansættelsesvilkår    Send din ansøgning med CV, eksamensbevis samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 10. maj 2026. Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lau Birk Kristensen på telefon 72373335. Vi forventer at holde samtaler i uge 22 på adressen i Højbjerg.

Der kan indgå en mindre personligheds- og logikanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Analysen er et samtaleværktøj, hvor der ikke er rigtige eller forkerte svar. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for kontorelever i staten.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner og er pr. 1. september 2026. Dit arbejdssted vil veksle mellem Østhavnsvej 31, 8000 Aarhus C og Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg med længere perioder hvert sted.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job-og-karriere.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.