Fuldtid · Erhvervsministeriet Departementet

Bliv en del af Slotsholmens maskinrum i arbejdet med erhvervspolitik og regelforenkling i EU og nationalt

Virksomhed
Erhvervsministeriet Departementet
Lokation
København K
Type
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Brænder du for at komme ind i et af Slotsholmens maskinrum og være med til at gøre en forskel for virksomheders rammevilkår? Så er du måske vores nye kollega i kontoret for EU & Internationale Forhold eller kontoret for Forbrugerpolitik, Byrdelettelser og Nævn i Erhvervsministeriet. Om jobbet Vi arbejder for gode internationale og nationale rammevilkår for erhvervsliv og forbrugere.

I lyset af den geopolitiske udvikling har vi fokus på danske virksomheders konkurrenceevne, hvor regelforenkling og bedre regulering for erhvervslivet er en central del af det arbejde. Som ansat i Erhvervsministeriets departement er din vigtigste opgave at være bindeled mellem teknisk faglighed og politik. Vi lægger vægt på, at det er sjovt at gå på arbejde, at løfte i flok og skabe gode udviklingsmuligheder.

Du kan bl.a. få ansvar for: Processtyring og dialog med styrelser og øvrige ministerier i koordinationen af regeringens holdninger på erhvervsområdet, interessevaretagelse på EU-plan i sager af betydning for dansk erhvervsliv m.v. Regeringssager, folketingsspørgsmål og materiale til ministeren ifm. møder, virksomhedsbesøg og lign. Om dig Du har en samfundsvidenskabelig uddannelse og er nyuddannet eller har få års erhvervserfaring.

Du har en interesse for EU og internationale forhold og forståelse for den nationale politiske dagsorden. Kendskab til politikker på EM’s område generelt og praktisk erfaring, fx gennem praktikophold, vil være en fordel. Du er løsningsorienteret, kan lide at samarbejde med andre og behersker engelsk på et højt niveau mundtligt såvel som skriftligt.

Du trives i et arbejdsmiljø, hvor to dage ikke er ens, og hvor du skal skifte mellem forskellige opgaver i løbet af dagen. Du skal synes, det er okay, at andre har svarene og den faglige viden, mens du stiller spørgsmålene, justerer retningen, kører processerne, så den faglige kvalitet er på plads. Det er derfor afgørende, at du har et godt overblik og flair for at samarbejde og skabe kompromisser på tværs af styrelser og ministerier.

Herudover forventer vi, at du kan formidle komplekse problemstillinger kort og præcist – skriftligt såvel som mundtligt. Om os Vi er to nabokontorer, der arbejder tæt sammen om regelforenkling og bedre regulering. Kontoret for Internationale Forhold kan tilbyde en bred pallette af EU-forhandlinger med relevans for danske virksomheder og forbrugere og EU-beslutningsproces i regeringen og Folketinget.

Kontoret for Forbrugerpolitik, Byrdelettelser og Nævn kan tilbyde politikudvikling og erfaring med nationale beslutningsprocesser i både Folketinget og regeringen. Vi har generelt en hverdag, hvor der både gives og forventes stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstid og -opgaver. Vi har en god og uformel omgangstone, hvor vi hjælper og støtter hinanden.

Vi lægger vægt på, at der er mulighed for sparring og udvikling i rollen. Om ansættelsen Du vil blive ansat som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Er du interesseret? Send din ansøgning via linket senest den 27.maj 2026. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.

1.samtaler vil blive afholdt i uge 23 og 2.samtaler i uge 24. Tiltrædelsesdatoen er 15. august 2026. Der vil blive brugt case samt personligheds- og logikanalyse i forbindelse med samtalen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til kontorchef for EU og international Lærke Møller-Bojsen på telefon 91 39 94 43 eller kontorchef for forbrugerpolitik og byrdelettelser Cecilie Føns Stelmer på telefon 91 33 72 36. Vi glæder os til at høre fra dig.

Klar til at søge?

Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.