Fuldtid · MatchMind A/S
Betonformand / Byggeleder til ResurseByg
Jobbeskrivelse
Brænder du for beton og in-situ støbning – og trives du med at tage ansvar for den daglige drift på pladsen? Hos ResurseByg får du muligheden for at bringe din faglighed og praktiske erfaring i spil i en virksomhed, hvor kvalitet, samarbejde og ordentlighed er fundamentet for opgaveløsningen. Rollen Som betonformand/byggeleder bliver du den daglige nøglespiller på byggepladsen.
Du planlægger, koordinerer og følger op – og sørger for, at medarbejdere og eventuelle underentreprenører arbejder effektivt og i den rigtige retning. Samtidig bruger du din faglighed til at finde løsninger og sikre kvaliteten i udførelsen. Dine primære opgaver omfatter: Daglig planlægning og ledelse af medarbejdere og underentreprenører Sikring af fremdrift, kvalitet og overholdelse af aftaler Faglig sparring og problemløsning inden for beton og in-situ støbning Opfølgning og dokumentation af arbejdet Om dig Du kommer med solid erfaring fra betonbranchen – fx som murer, bygningsstruktør eller med flere års erfaring fra lignende – og har arbejdet med in-situ støbning.
Du er fagligt stolt, arbejder struktureret og trives i dialogen med både kolleger og samarbejdspartnere. Vi lægger vægt på, at du: Tager ansvar og skaber fremdrift Har blik for både mennesker og struktur Er god til at samarbejde og kommunikere klart Har forståelse for dokumentation og anvendelse af IT i praksis Du tilbydes Et alsidigt og selvstændigt job i en professionel virksomhed med et stærkt fagligt miljø. Der er kort vej fra beslutning til handling – og en kultur, hvor man hjælper hinanden og løser tingene i fællesskab.
Arbejdsstedet vil være skiftende byggepladser i store dele af landet. Det er en fordel, hvis du er indstillet på periodisk udstationering – men ikke et krav. Vil du være med til at skabe stærke betonløsninger – og gode arbejdsdage på byggepladsen?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at give et kald til Anders Heslop fa MatchMind på tlf. 30214511 - hvilket naturligvis er i fuld fortrolighed. Samtaler afholdes løbende, men vi venter gerne på den rette.
Klik på "Send ansøgning" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet.
Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde. Om ResurseByg ApS ResurseByg blev stiftet af Erik Yde Larsen, som med sin baggrund i byggeri og beton – og mange års erfaring som entreprenør og tidligere ejer af Vils Entreprenørforretning – er drevet af ambitionen om at levere byggeri, der lever op til tidens krav om kvalitet og dokumentation.
Virksomheden udfører byggeri inden for bolig, industri og energi, med fokus på beton i egen produktion og i henhold til DS 11–40 – hvilket sikrer kunderne den højeste danske standard hver gang.
Klar til at søge?
Udfyld felterne nedenfor og kom i gang med din ansøgning. Samtaler afvikles løbende.
Kontakt vores koordinator for mere info om jobbet og processen.


